Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Dato: 09.01.2008Journalnr.: 4/0720-0200-0065

Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Resumé

1. Energitilsynet har gennemført en benchmarking af elnetselskabers kvalitet i levering af strøm i 2006. Kvalitet i leveringen af strøm måles ved nettets leveringssikkerhed, der udtrykker nettets evne til at transportere strøm pålideligt ud til forbrugerne. Leveringssikkerhed opgøres ved omfanget strømafbrud der opstår i nettet. Det er vigtigt for forbrugerne, at der er sikkerhed i leveringen af strøm, da stop i leveringen kan indebære både gener og omkostninger for forbrugeren.

2. I 2008 vil selskabernes kvalitet i levering af strøm sammen med oplysninger om selskabernes økonomiske effektivitet udgøre grundlaget for Energitilsynets udmelding af krav til selskabernes effektivitet. Det skal understreges, at benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 ikke vil danne grundlag for udmelding af effektivitetskrav til elnetselskaberne. Benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 er at betragte som indikativ og som et erfaringsgrundlag for det videre arbejde. Metoden for benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2007, som vil lægge til grund for effektivitetskrav i 2009, bliver først fastlagt i 2008.

3. Som følge af, at selskaberne i 2006 er blevet pålagt at registrere strømafbrud på mellemspændingsnettet og højspændingsnettet - og først skal registrere strømafbrud på lavspændingsnettet fra 2007 - indgår der kun regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber i benchmarkingen.

4. Selskaberne er hver især underlagt nogle rammevilkår, der fører til naturlige forskelle i selskabernes kvalitet i levering af strøm. I data fra 2006 har det dog ikke været muligt for Energitilsynet at tage hensyn til dette ved benchmarkingen af kvalitet i levering af strøm. Ingen forklaringsparametre i data fra 2006 har i en tilfredsstillende grad kunnet vise en sammenhæng mellem omfanget af strømafbrud og selskabernes rammevilkår. Derfor er selskaberne udelukkende opdelt efter om de regionale transmissionsselskaber eller distributionsselskaber.

5. Der er stor forskel på hvor mange og hvor lange strømafbrud der i 2006 har været i selskabernes netområder. En række selskaber har ikke haft afbrud i deres net, mens andre selskaber har haft en del afbrud.

6. Blandt de regionale transmissionsselskaber har Vestjyske Net 150 kV A/S og Midtjyske Net A/S haft flest afbrud. Hos Vestjyske Net 150 kV A/S har hver forbruger i gennemsnit været afbrudt i knap ½ minut i 2006, mens forbrugere hos Midtjyske Net A/S i gennemsnit har været afbrudt i knap et minut.

7. Blandt distributionsselskaberne har Hammel Elforsyning haft flest afbrud. Hos Hammel Elforsyning er hver forbruger i gennemsnit blevet afbrudt godt 1½ gang i løbet af 2006 - og været uden strøm i godt en time.


Sagsfremstilling

8. Energitilsynet skal fra og med 2008 udmelde individuelle effektiviseringskrav til elnetselskaberne. Energitilsynet udmeldte i september 2007 effektiviseringskrav der bruges til at reducere reguleringspriserne for reguleringsåret 2008. Effektivitetskravene blev opgjort på baggrund af en vurdering af selskabernes økonomiske effektivitet.

9. Fra og med 2008 vil resultaterne af benchmarking af kvalitet i leveringen af strøm indgå i de krav til effektivisering som Energitilsynet udmelder til elnetselskaberne. I 2008 vil Energitilsynet således udmelde effektiviseringskrav gældende for 2009 på baggrund af dels den økonomiske effektivitet, dels en benchmarking af kvalitet i leveringen af strøm i 2007.

10. Det skal understreges, at benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 ikke vil danne grundlag for udmelding af effektivitetskrav til elnetselskaberne. Benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2006 er at betragte som indikativ og som et erfaringsgrundlag for det videre arbejde. Metoden for benchmarkingen af kvalitet i leveringen af strøm i 2007, som vil lægge til grund for effektivitetskrav i 2009, bliver først fastlagt i 2008.

11. Kvalitet i leveringen er et begreb der indeholder elementerne forbrugerservice, spændingskvalitet og strømafbrud. Energitilsynet besluttede i april 2005 alene at inddrage strømafbrud i benchmarkingen. Energitilsynet kan på et senere tidspunkt vælge at inddrage andre elementer end strømafbrud i benchmarkingen.

12. Der findes forskellige typer af strømafbrud. Et strømafbrud kaldes varslet, hvis forbrugere på forhånd er blevet orienteret om hvornår afbruddet indtræffer og dermed har mulighed for at planlægge sine aktiviteter og afværge nogle af de gener eller omkostninger som afbruddet kan forvolde. Indtræffer strømafbruddet pludseligt og uden varsel defineres afbruddet i stedet som uvarslet.

13. Strømafbrud der forårsages af en tredje part og ikke af netselskabet selv kaldes for tredje parts afbrud. Det kan for eksempel være en entreprenør, der ved gravearbejde i jorden rammer et elkabel.

14. Afbrud forårsaget af naturkatastrofer som orkan og stormflod betegnes force majeure. Det er afbrud som nettene generelt ikke er bygget til at kunne modstå.

15. Strømafbrud opdeles efter om årsagen til afbruddet findes i selskabets eget net eller uden for eget net. Et strømafbrud i et selskabs net kan således medføre, at strømtilførslen til et andet selskabs net afbrydes. Det første selskab registrerer et strømafbrud forårsaget af en fejl i eget net, mens det andet selskab registrerer et strømafbrud forårsaget af en fejl uden for eget net.

Vurdering

Måling af strømafbrud

17. En definition af afbrudshyppighed og afbrudsvarighed findes i boks 1.

18. Selskaberne har i 2006 registreret strømafbrud på mellemspændingsnettet og højspændingsnettet, og registreringen udvides i 2007 til også at omfatte strømafbrud på lavspændingsnettet (0,4 kV).

19. Energitilsynet har bestilt Dansk Energi Forskning og Udvikling til at udarbejde en vejledning til registrering af leveringssikkerhed. Formålet er at sikre ensartet registrering af leveringssikkerhed på tværs af selskaber. Vejledningen er suppleret af en eksempelsamling, der illustrerer en række forskellige afbrudshændelser.

Typer af strømafbrud

21. Varslede afbrud indgår med halv vægt af uvarslede afbrud. Selskaber har mulighed for at varsle forbrugere om afbrud i forbindelse med planlagt arbejde på nettet. Forbrugere der på forhånd er varslet om strømafbrud kan planlægge sine aktiviteter og dermed afværge nogle af de scener, som et afbrud kan forvolde.

22. Afbrud der forårsages af en tredje part - og ikke af netselskabet selv - kan være svære at begrænse og indgår derfor med 1/10 vægt i benchmarkingen. Gravearbejde i jorden kan resultere i et overgravet kabel. Netselskabet er kun indirekte i stand til at begrænse denne type strømafbrud, for eksempel ved at lette tredje parters adgang til geografiske kort over placeringen af kabler.

23. Afbrud forårsaget af naturkatastrofer som orkan og stormflod indgår ikke i benchmarkingen. Sådanne afbrud betegnes force majeure og udelades af benchmarkingen ud fra en betragtning om, at selskabernes net ikke er bygget til at kunne modstå naturkatastrofer og heller ikke nødvendigvis bør bygges til at kunne det.

24. Af tabel 1 fremgår hvilke typer strømafbrud der indgår i benchmarkingen med begrænset vægt og hvilke der helt udelades.

Tabel 1. Typer af strøm afbrud indgår i benchmarkingen

20. Der er forskel på, hvor stor indflydelse de enkelte selskaber har på forskellige strømafbrud. Nogle typer af strømafbrud indgår derfor med begrænset vægt i benchmarkingen, mens andre typer af strømafbrud helt udelades. Afbrud uden for selskabets netområde indgår ikke i benchmarkingen. Hvert selskab holdes ansvarlig for transporten af strøm i eget net og ikke for transporten af strøm i andre selskabers net. For eksempel kan strømforsyningen i et selskabs net på mellemspændingsniveau bortfalde som følge af et afbrud i et andet selskabs net på højspændingsniveau. Kun selskabet med net på højt spændingsniveau skal registrere dette afbrud.16. Selskaberne er fra 2006 pålagt at registrere leveringssikkerhed og måle både afbrudshyppighed og afbrudsvarighed. Afbrudshyppighed udtrykker den gennemsnitlige afbrudshyppighed, som slutbrugerne oplever i løbet af et år, mens afbrudsvarighed udtrykker hvor lang tid en slutbruger i gennemsnit har været afbrudt i løbet af et år.

Typer af strømafbrud

Vægt

Uvarslede afbrud

1,0

Varslede afbrud

0,5

Afbrud forårsaget af tredje part

0,1

Afbrud forårsaget af force majeure (orkaner og stormflod)

Udelades

Afbrud uden for eget statistikområde

Udelades

25. Selskaberne er hver især underlagt nogle rammevilkår, der fører til naturlige forskelle i selskabernes kvalitet i levering af strøm. På baggrund af data fra et enkelt år, 2006, har det dog ikke været muligt for Energitilsynet at tage hensyn til dette ved benchmarkingen af kvalitet i levering af strøm. For de regionale transmissionsselskaber gør der sig ydermere gældende, at omfanget af strømafbrud i de enkelte selskabers net forventes at variere betydeligt fra år til år. Ingen parametre i data fra 2006 har i en tilfredsstillende grad kunnet vise en sammenhæng mellem omfanget af strømafbrud og selskabernes rammevilkår. Derfor er selskaberne udelukkende opdelt efter om de er regionale transmissionsselskaber eller distributionsselskaber.

26. Resultaterne af benchmarkingerne af henholdsvis regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber fremgår af tabel 2. Tallene der fremgår af tabellens kolonne 2 viser det antal minutter hver kunde i gennemsnit var uden strøm i 2006, mens tallene der fremgår af tabellens kolonne 3 viser det antal gange en kunde i gennemsnit blev udsat for strømafbrud i 2006 (se boks 1).

Tabel 2. Benchmarking af kvalitet i levering af strøm i 2006

Selskab

Afbrudsvarighed

Afbrudshyppighed

 

Regionale transmissionsselskaber

Syd Net A/S

0

0

Frederiksberg Eltransmission A/S

0

0

SEAS-NVE Transmission A/S

0

0

Fyns Net Amba

0

0

KE Transmission A/S

0

0

Vestjyske Net 60 kV A/S

0,1

0

Dong Energy Nord Elnet
(før NESANET A/S)

0,1

0

Sydøstjyske Net A/S

0,2

0,1

Vestjyske Net 150 kV A/S

0,4

0,1

Midtjyske Net A/S

0,8

0,1

Gennemsnit, regionale transmissionsselskaber

0,2

0

   

Distributionsselskaber

SK-El A/S

0

0

Viborg Elnet A/S

0

0

Viby Net A/S

0

0,3

Vordingborg Elnet

0

0

NKE Elnet A/S

0

0

Frederikshavn Kommune,
Sæby Elforsyning

0

0

Hurup Elværk Net A/S

0

0

Ikast Værkerne Net A/S

0

0

Skjern Elforsyning A/S

0

0

Tarm Elværk Net A/S

0

0

Videbæk Elnet

0

0

Kjellerup Elnet

0

0

Ringkøbing Forsyning Elnet A/S

0

0

Vestforsyning Net A/S

0

0

Brabrand Net A/S

0,1

0

LEF Net A/S

0,2

0

Helsingør Elforsyning

0,5

0

Nordvestjysk Elforsyning

1,2

0

SEF Net A/S

1,4

0,1

Østjysk Energi Net A/S

1,7

0,2

AKE Net

2,3

0,1

Energi Net A/S

3,4

0,2

Frederikshavn Elnet A/S

3,4

0,1

Faaborg Elforsyning A/S (Netvirksomhed)

3,4

0,1

Ærø Elforsyning Net A/S

4,6

0,1

EnergiMidt Net Vest A/S

4,6

0,2

Nyborg Elnet A/S

5,1

0,1

Korsør Elnet

5,5

0,7

Energi Randers Net A/S

5,6

0,1

Roskilde Kommune Forsyningsafdeling

5,8

0,1

Frederiksberg Elnet A/S

6,8

0,1

MES Net A/S

7,2

0,2

Energi Horsens Net A/S

7,4

0,2

ENV Net A/S

7,6

0,2

Galten Elværk Net A/S

8,9

0,3

Energi Fyn Net A/S

8,9

0,2

TRE-FOR Elnet A/S

9,6

0,3

ESV Net A/S

9,8

0,3

Hillerød Kommune

11

0,2

Elnet A/S

12,4

0,2

RAH Net A/S

12,8

0,3

Ravdex A/S

13

0,4

BOE Net A/S

13,3

0,3

SYD ENERGI, SE Net,
SYD ENERGI Net 60 kV

13,7

0,2

HHE Net

17,4

0,5

EnergiMidt Net A/S

17,7

0,5

NRGi Net A/S

20,5

0,3

Dong Energy Nord Elnet
(før NESANET A/S)

21,6

0,4

Østkraft Net A/S

22,4

0,4

Struer Forsyning Elnet AS

25,9

0,5

ELRO Net A/S

26,3

0,4

VOS Net A/S

37,9

0,8

HEF Net A/S

43,1

1,2

Thy Højspændingsværk Net A/S

49,2

0,8

SEAS-NVE distribution

50,4

0,7

Thy-Mors El-Net A/S

60,4

0,6

Hammel El-Forsyning

61,7

1,6

Gennemsnit

11,3

0,3

Note: Det regionale transmissionsselskab NV Net A/S er ikke medtaget i tabel 1.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO