Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Efterregulering af forsyningspligtige elselskaber 2001 1

Dato: 28.10.2002Journalnr.: 3/1307-0300-0001


Resume

1. Energitilsynet skal i henhold til elforsyningslovens § 72, stk. 1 regulere de forsyningspligtige elselskabers overskud, efter hvor effektive de har været. Til det formål har tilsynet udarbejdet en maksimalprismodel, eller prisloftmodel, benævnt referenceprismodellen.

2. Referenceprisen udgør tilsynets bud på prisen for en kWh i en effektiv drevet forsyningspligtvirksomhed. Forsyningspligtvirksomheder med priser over referenceprisen vil således få efterreguleret deres overskud med størrelsen af den forhøjede pris, mens virksomheder med priser under referenceprisen ikke vil blive efterreguleret. I 2001 er referenceprisen beregnet til 18,8 øre/kWh for Østdanmark og 19,1 øre/kWh for Vestdanmark.

3. Referenceprismodellen tager ikke specifikt hensyn til en højere elindkøbspris som følge af en anderledes handelsstrategi. Derfor vedtog Energitilsynet på sit møde d. 17. juni 2002 at inddrage den enkelte forsyningspligtvirksomheds konkrete handelsstrategi ved vurderingen af selskabets effektivitet.

4. På baggrund af høringsbreve til selskaber med priser over referenceprisen, har Energitilsynet kompenseret 7 ud af 16 selskaber fuldt ud for forhøjede elindkøbsomkostninger. 8 selskaber vil blive mødt med krav om en samlet efterregulering på 2,3 mio. kr. eller hvad der svarer til en gennemsnitligt prisnedsættelse i 2001-priser for de berørte virksomheder på 2 pct. Efterreguleringen af et enkelt selskab afventer tilsynets principielle stillingtagen til indregning af meromkostninger.

5. De forsyningspligtige elvirksomheders priser varierede i 2001 med op til 30 pct. Billigste selskab var Hirtshal El-forsyningsselskab med en gennemsnitspris på 15,6 øre/kWh, mens det dyreste selskab var TRE-FOR Elforsyning med en gennemsnitspris på 20,3 øre/kWh. Priserne fordeler sig jævnt omkring middelværdien for branchen på 18,3 øre/kWh, hvor 15 ud af 51 selskaber ligger over referenceprisen.

Lovgrundlag og tilsynsbeslutning af 17. juni 2002
6. Energitilsynet skal i henhold til elforsyningsloven regulere de forsyningspligtige elselskabers overskud. I elforsyningslovens § 72, stk. 1 hedder det: "Forsyningspligtige virksomheder kan i deres priser som nævnt i § 69, stk. 1, indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger".

7. I bemærkningerne til elforsyningslovens § 72, stk. 1 hedder det endvidere: "Forsyningspligtige virksomheder vil efter forslaget blive pålagt en prisregulering, som tager hensyn til, at virksomhederne skal kunne agere kommercielt. [.] Overskuddet skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte forsyningspligtige virksomheds effektivitet sammenholdt med de muligheder, der er for at agere effektivt på markedet. Det forudsættes således, at virksomheden agerer effektivt ved køb af elektricitet, og at den herunder afsøger mulighederne for lang- og kortsigtede aftaler og sikrer sig tilstrækkelige reserveleverancer. Endvidere forudsættes det, at virksomhedens egne omkostninger holdes på et effektivt niveau. [.]"

8. I overensstemmelse med elforsyningslovens § 72, stk. 1 har Energitilsynet udviklet en prisloftmodel, eller maksimalprismodel, benævnt referenceprismodellen, jf. tilsynsnotat af 27. oktober 2000 (vejledningen)1. Referenceprisen udgør tilsynets bud på prisen for en kWh elektricitet i en effektiv drevet forsyningspligtvirksomhed. Med prisloftmodellen forsøger tilsynet på de bundne forbrugeres vegne at udsætte selskaberne for et effektivitetspres. Da modellen tillader selskaberne at operere med et overskud, er der samtidig skabt et incitament til løbende effektivitetsforbedringer. Hver krone som spares på de direkte eller indirekte omkostninger, kan selskabet lægge til side til sig selv, forudsat at prisen i øvrigt holder sig under referenceprisen.

9. Referenceprisen er sammensat af omkostninger til elindkøb, øvrige omkostninger og forrentning, jf. vejledningens afsnit 40. Energitilsynet har for forrentningsdelen lagt sig fast på et niveau på ikke over 0,5 øre/kWh og for øvrige omkostninger på et niveau på ikke over 2,0 øre/kWh. Til sammenligning viser de indhentede regnskabstal for 2001, at den faktiske forrentning i gennemsnit har holdt sig på netop 0,5 øre/kWh, mens øvrige omkostninger i gennemsnit har været lavere på kun 1,3 øre/kWh, jf. tabel 3 nedenfor.

10. Energitilsynet forudsætter i sin beregning af omkostninger til elindkøb, at den enkelte forsyningspligtvirksomhed prissikrer halvdelen af sit elindkøb og køber den anden halvdel løbende på spotmarkedet (vejledningens afsnit 89-91). Nordpools elbørs bruges som referencegrundlag for prisen for modelporteføljen, da handlerne her forventes at foregå på et kommercielt grundlag. Endelig er omkostningerne til modelporteføljen blevet tillagt profiltillæg og svensk grænsetarif, jf. tabel 1 i notat om forsyningspligtselskaberne af 17. juni 20022. I 2001 er referenceprisen beregnet til 18,8 øre/kWh for Østdanmark og 19,1 øre/kWh for Vestdanmark.

11. Da modelporteføljen ikke tager højde for en højere elindkøbspris som følge af en anderledes handelsstrategi, vedtog Energitilsynet på sit møde d. 17. juni 2002 eksplicit at inddrage handelsstrategien ved vurderingen af selskabernes effektivitet. Dette var samtidig i overensstemmelse med vejledningens afsnit 88. I afsnit 88 lægger tilsynet op til, at tilsynet kan anlægge en konkret vurdering af den enkelte virksomheds effektivitet, især i tilfælde, hvor en virksomhed kan godtgøre, at særlige forhold uden for virksomhedens indflydelse øger omkostningnerne. Energitilsynet forudsatte med beslutningen, at ineffektive selskaber skulle høres.

12. Det er vigtigt at understrege, at tilsynet alene har brugt muligheden for at kompensere selskaberne for forhøjede omkostninger som følge af en i bakspejlet uheldig handelsstrategi. Det er ikke i modstrid med lovens § 72, stk. 1 og vejledningens afsnit 88 samtidig at kræve nedregulering af overskuddet hos selskaber med priser under referenceprisen, såfremt denne pris er sammensat af for høje driftsomkostninger og lave indkøbsomkostninger.

13. Omvendt afgrænser beslutningen, om at inddrage den enkelte virksomheds individuelle handelsstrategi ikke hvad tilsynet anser som en acceptabel risikoprofil, jf. vejledningens afsnit 104 og 105. Tilsynet anerkender, at mange andre handelsstrategier kan være effektive. Ingen af selskaberne med forhøjede priser har dog i 2001 handlet direkte spekulativt, forstået som et større finansielt udestående end den faktisk forbrugte mængde. Ved den forestående revision af vejledningen vil sekretariatet præcisere, hvilke omkostninger der ligger inden for virksomhedens økonomiske kontrol, og som virksomheden derfor har ansvar for, samt hvad man anser for en tilladelig risikoprofil.

Høringsrunde og efterregulering 2001
14. I overensstemmelse med tilsynsbeslutningen af 17. juni 2002 udsendte sekretariatet d. 24. juli 2002 høringsbreve til selskaber med priser over refererenceprisen. Ud af oprindeligt 16 selskaber med for høje priser kunne 5 umiddelbart retfærdiggøre de højere priser med den valgte handelsstrategi. Efter at have modtaget høringssvar fra de resterende 11 selskaber har 2 selskaber fået korrigeret deres regnskabsoplysninger, mens yderligere 2 er blevet kompenseret delvist for forhøjede elindkøbsomkostninger, jf. tabel 1.


15. Efterreguleringen af Elgas afventer tilsynets principielle stillingtagen. Selskabet har anført, at afskrivning af tilgodehavende på 1,8 mio. kr. hos elhandelsselskabet Enron er skyld i selskabets forhøjede priser i 2001. Sagen vil blive forelagt tilsynet på førstkommende møde.

16. Endvidere er NRGi's priser blevet godkendt ved at fraregne omkostningen for forsyning af Anholt. Anholt er ikke fysisk forbundet med det øvrige elnet, men forsynes i stedet af 4 dieselgeneratorer og en vindmølle. Meromkostningen for samtlige NRGi's kunder ved forsyning af Anholt er på 0,4 øre/kWh, da priserne er ens i hele NRGi's forsyningsområde. NRGi har varslet, at man ønsker Energitilsynets principielle stillingtagen til udligningen af meromkostningen. Energitilsynet har ved godkendelsen taget forbehold for, at forsyningen af Anholt ligeledes er sket effektivt.

17. Af tabel 1 fremgår det, at 8 selskaber vil blive mødt med krav om efterregulering af overskuddet for 2001 på grund af for høje priser i 2001. Både i forhold til den enkelte virksomhed og i forhold til branchen som helhed er efterreguleringen beskeden. For hver af de berørte virksomheder er der tale om en gennemsnitlig prisnedsættelse i 2001-priser på 2 pct., mens den samlede efterregulering på 2,3 mio. kr. udgør lidt over en promille af branchens samlede omsætning i 2001 på 2,6 mia. kr.

18. Omvendt har selskaber med priser under referenceprisen undladt at indregne en uudnyttet avance på samlet 120,2 mio. kr. NESA har varslet, at man ønsker en afklaring af, hvorvidt denne uudnyttede avance kan indregnes i næste års priser. Ifølge vejledningens afsnit 83 vil virksomheden kunne indregne en difference som følge af, at man har opkrævet en mindre pris end man ville have kunnet ved effektiv drift. Samtidig understreger tilsynet i vejledningens afsnit 88, at referenceprismodellen kun er udgangspunkt for pris- og avancereguleringen, men at tilsynet vil kunne anlægge en konkret vurdering over for den enkelte virksomheds effektivitet. I den forbindelse henvises til diskussionen i afsnit 12. Spørgsmålet om NESAs uudnyttede avance vil blive forelagt særskilt for tilsynet, når en henvendelse fra NESA foreligger.

19. Efterreguleringen betyder, at de 8 selskaber vil få reduceret deres effektivitetsregulerede overskud for 2002 med størrelsen af efterreguleringen. I overensstemmelse med elforsyningslovens § 89 har selskaberne en 4 ugers klagefrist til at anke Energitilsynets afgørelse. Ankefristen udløber d. 25. november 2002.

20. De øvrige 8 virksomheder vil ligeledes modtage en afgørelsesskrivelse, hvor Energitilsynet oplyser, at man har godkendt priserne for 2001 og derfor ikke vil efterregulere virksomhedens overskud. Alle andre selskaber med priser under referenceprisen har modtaget en lignende afgørelsesskrivelse, for hovedpartens vedkommende dateret d. 20. juni 2002 og d. 19. juli 2002.

Forsyningspligtselskabernes priser 2001
21. Grundlæggende er der meget stor variation i de forsyningspligtige elvirksomheders priser for 2001. I tabel 2 er selskaberne rangeret fra dyrest til billigst. I 2001 var der i alt 51 selskaber. Tallet er i dag lavere pga. fusioner i branchen. Blandt andet har de jyske selskaber NRGi, ESS og Energi Horsens tilsammen dannet Forsyning A/S. Regionalt er der også en større koncentration af selskaber i Vestdanmark sammenlignet med Østdanmark, hvor enkeltselskaber som NESA, SEAS og KE Kunde (Københavns Energi) er dominerende. Selskaberne sælger tilsammen 16 TWh, svarende til 45,2 procent af forbruget på 35,4 TWh3.

 

22. Det ses af tabel 2, at TRE-FOR El-forsyning i trekantområdet var dyrest med en gennemsnitspris på 20,3 øre/kWh mens Hirtshals El-forsyningsselskab, som det billigste, leverede en kilowatttime el til gennemsnitligt 15,6 øre i 2001. En forskel på 30 %. Det store prisspænd skjuler, at hovedparten af elektriciteten bliver solgt til priser der ligger mellem disse to yderpunkter, jf. figur 1.

23.
Det største danske elselskab, NESA, har f.eks. i gennemsnit solgt til 18,7 øre/kWh mens gennemsnittet for branchen som helhed var 18,3 øre/kWh, jf. tabel 3. Sammenlignet med referenceprisen ligger 15 ud af de 51 selskaber over referenceprisen, heraf 1 selskab i Østdanmark. Opgjort på forbrug svarer det til 3,1 TWh eller 19,4 pct. af den samlede omsatte mængde i virksomhederne.

24. Prisen består dels af omkostninger til elindkøb, dels øvrige omkostninger, herunder administration, del forrentning. Gennemsnitligt var elindkøbsomkostningerne på 16,5 øre/kWh, øvrige omkostninger på 1,3 øre/kWh og forrentning på 0,5 øre/kWh i 2001. Grunden til at enkelte selskaber har negative øvrige omkostninger, skyldes at posten indeholder renteindtægter.

25. Der er flere årsager til, at priserne varierer så meget. Først og fremmest udgør omkostninger til elindkøb godt 90 pct. af salgsprisen, samtidig med at engrosmarkedet for el er karakteriseret ved kraftige prisfluktuationer. Standardafvigelsen er da også størst på omkostningerne til elindkøb med 1,4 øre/kWh, jf. tabel 3. Øvrige omkostninger og forretning varierer mindre på tværs af selskaberne med henholdsvis 1,0 og 0,6 øre/kWh. Standardafvigelsen viser hvor meget en serie tal i gennemsnit afviger fra middelværdien.

26. Derudover har det naturligt betydning for prissætningen og effektiviteten i branchen, at der endnu ikke eksisterer et direkte konkurrencepres. Selskaberne er frie til at sætte deres priser, som de vil over for de bundne elkunder. Eneste vagthund er Energitilsynet, der overvåger, at salgspriserne afspejler en effektiv drift. Konkurrenceeffekten kan aflæses ved at sammenligne det danske elmarked med det norske, der allerede blev liberaliseret i 1991. Her er spredningen i priserne langt lavere end i det danske marked. Standardafvigelsen på kvartalspriserne svinger mellem 0,67 øre/kWh og 0,72 øre/kWh i 20014. Til sammenligning er standardafvigelsen på de danske priser for hele 2001 på 1,3 øre/kWh.

Efterregulering 2002 og 2003 (revision af vejledningen)
27. Energitilsynet lægger op til at foretage efterregulering af 2002 på baggrund af de udarbejde principper for efterreguleringen af 2001. I den forbindelse vil tilsynet overveje, om loftet for øvrige omkostninger og forrentning skal reduceres i lyset af de erfaringer, som regnskabsmaterialet for 2001 har bibragt. Med medianværdier på 1,3 øre/kWh og 0,4 øre/kWh for øvrige omkostninger og forrentning er der et flertal af samtlige virksomheder, som holder sig under loftet på henholdsvis 2,0 øre/kWh og 0,5 øre/kWh. Konkret er der tale om henholdsvis 36 og 26 virksomheder ud af de 51 virksomheder.

1 http://www.ks.dk/energiomr/afg-el/2000/10-23/vejled-forsyningspl.htm
2 Efterregulering af de forsyningspligtige elselskaber for 2001http://www.ks.dk/energiomr/afg-el/2002/06-17/efterregul-jp.htm
3 Kilde: Nordel Årsrapport 2001, p. 59 ( 195.18.187.215/3/
LPNNEFCCKEEMBJEEMINMKMJAPDBY9DBYCY9DW3G71KM/docs/DLS/
2002-00182-01-S.pdf )
4 Kilde: NVE, Leverandørskifter 2001, 1.-4. kvartal (http://www.nve.no/modules/module_109/publisher_view_product.asp'
iEntityId=3781&strYAH=%3ENVE%3E%3Cb%3EEnergi%3C%2Fb%3E%3EKraftmarkedet%3ESluttbrukermarkedet%3ELeverand%F8rskifteunders%F8kelser )

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO