Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Kommunernes årlige indberetninger om el- og varmevirksomheder for 2017

Dato: 06.07.2018 ·

Kommunerne skal hvert år indberette uddelinger og vederlag fra kommunernes energivirksomheder og solcelleanlæg til Forsyningstilsynet (indtil 30. juni 2018 Energitilsynet).

Indberetningen sker som et led i den modregning, der hvert år foretages i kommunernes statstilskud. Modregningen varetages af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kommunerne skal indberette enhver økonomisk værdi, som er tilført kommunerne fra deres energivirksomheder og solcelleanlæg. Herudover skal kommunerne, afhængig af kommunernes virksomhedsstruktur, erklære, om der er overført økonomiske midler fra kommunens energivirksomheder til vand-, spildevands- eller affaldsaktiviteter.

Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) har modtaget indberetninger fra samtlige registreringspligtige kommuner. I alt har tre kommuner registreret en overførsel af økonomisk værdi fra deres energivirksomheder eller solcelleanlæg.

Alle registreringspligtige kommuner har endvidere afgivet erklæring om, at de ikke har overført midler fra kommunens energivirksomheder til vand-, spildevands- eller affaldsaktivitet.

Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) har den 5. april 2018 givet Økonomi- og Indenrigsministeriet om kommunernes registrerede økonomiske værdier.

Læs mere

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO