På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
Elektronisk anmeldelse til Forsyningstilsynet
Fra og med 1. januar 2015 skal indberetninger til Forsyningstilsynet på varmeområdet foretages i Forsyningstilsynets elektroniske indberetningssystem, ENergiAnmeldelse Online (ENAO). Det følger af en ny anmeldelsesbekendt-gørelse på varmeområdet, som udnytter hjemlen i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, til at gøre elektronisk anmeldelse obligatorisk fra 1. januar 2015. Den nye anmeldelsesbekendtgørelse kan findes her
Anmeldelse til Forsyningstilsynet foretages ved at udfylde og indsende de indberetningsskemaer, der findes i ENAO og ved at vedlægge supplerende informationer som vedhæftede filer i ENAO. ENAO kan tilgås via denne adresse: https://enao.forsyningstilsynet.dk. Vejledninger til ENAO kan findes under punktet ”ENAO” i menuen til venstre.
Se nærmere om udvalgte anmeldelser nedenfor:
· Priseftervisning (regnskabsdata)
· Revisorerklæring og -instruks
· Produktionsomkostninger til fastsættelse af prislofter
Øvrige anmeldelser og indberetninger indsendes som vedhæftede filer i ENAO-systemet f.eks.:
- Vedtægter
- Leveringsbestemmelser
- Investerings- og henlæggelsesplaner m.m.
- Årsrapporter/regnskaber
I øvrigt henvises til anmeldelsesbekendtgørelsen.
Bemærk: Henvendelser til Forsyningstilsynet vedrørende sager, ansøgninger eller øvrige forhold, som skal sagsbehandles (fx ansøgning om forrentning af indskudskapital), eller hvor der forventes et svar skal ikke vedhæftes indberetninger. Indberetninger i ENAO gemmes i Forsyningstilsynets offentligt tilgængelige register, men sendes ikke til en sagsbehandler. De nævnte henvendelser skal derfor ske pr. mail til post_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.forsyningstilsynet.dk.
Anmeldelse i ENAO
For at kunne anmelde i ENAO skal virksomheden anskaffe NemLog-in, samt tildele medarbejdere rettigheder til at indberette i ENAO. Virksomhedens revisor skal endvidere tildeles rettigheder til at revidere priseftervisninger. Virksomheden skal desuden sikre at stamdata er korrekte før der indberettes. Se nærmere om adgang til og tildeling af rettigheder i ENAO i denne vejledning.
Henvendelser om support til ENAO bedes rettet til Forsyningstilsynet pr. e-mail (enao_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.forsyningstilsynet.dk) eller telefon (Tove Wagner , tlf. 41 71 53 85).
Bekræftelser på anmeldelser
Anmeldelser til Forsyningstilsynet indberettes i ENAO-systemet. Anmeldelser er gyldige fra det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet modtager dem. ENAO-systemet udsender automatisk bekræftelse af anmeldelser til de(n) e-mail adresse(r), der optræder i virksomhedens stamdata i ENAO. Virksomheden kan tilføje modtagere af bekræftelser mv. fra ENAO-systemet ved at tilføje kontaktpersoner under stamdata. Se nærmere om redigering af stamdata her. Virksomheden har mulighed for at tilgå alle indberetninger foretaget i ENAO-systemet under ”mine indberetninger”.
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Forsyningstilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.