Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Det frie elmarked har en effekt

Dato: 05.07.2010 · Område: El

De seneste års liberalisering af elmarkedet er sket til gavn og glæde for forbrugerne. Liberaliseringen har gjort markedet gennemskueligt, og det er nemt at skifte fra en leverandør til en anden.

Af Finn Dehlbæk, vicedirektør i Energitilsynets sekretariat

Gevinsten ved at skifte elselskab er beskeden for den almindelige husstand. Den rækker ikke til en ekstra årlig ferierejse, men måske til en middag i byen. Alligevel er liberaliseringen af elmarkedet langt fra en fiasko – eller "en narresut", som Berlingske Business skrev torsdag den 24. juni.

I 2009 skiftede 6 procent af de danske husstande elselskab. Og i løbet af de fem foregående år har 92 procent af de store danske virksomheder valgt at skifte til en anden leverandør af el. Det viser tal fra henholdsvis Energitilsynet og brancheforeningen Dansk Energi.

Det danske elmarked er en kompliceret affære, så det kan næppe undre, at mange private opgiver tanken om at sætte sig ind i det på forhånd. Derfor har Energitilsynet sammen med Dansk Energi gennem de seneste år arbejdet for at skabe et overskueligt elmarked, hvor også private forbrugere har en chance for at være med.

Det er stort set lykkedes, og i dag er husstandene få klik fra at kunne skære et væsentligt beløb af elregningen. På elpristavlen (nu Elpris.dk) er det blot at indtaste sit postnummer og markere, om det er en lejlighed, et hus eller et hus med elvarme, der skal leveres strøm til. Når det er gjort, kommer op til 50 tilbud, det billigste øverst, frem - præcis som at købe en flybillet på nettet.Desuden får forbrugerne klar besked om, hvad de køber. Energitilsynet fastsætter regler for, hvad der skal fremgå af regningen. Elselskaberne kan derfor ikke sende en let overskuelig regning ud med et tal i bunden, men må indføre flere linier med forklarende tekst.

Moms og afgifter skal stå for sig. Det samme skal transportydelser, der er prisen for at få strømmen transporteret ind i huset, samt det såkaldte PSO-bidrag. PSO står for public service obligation, og er et bidrag til at skabe grøn energi. Pengene kan for eksempel gå til forskningsprojekter, vindmøller med mere. Dermed får forbrugeren en chance for at vide, hvilken pris de reelt betaler for deres el. 

Forbrugerne kan frit skifte elleverandør. Det er dog ikke alle forbrugere, som interesserer sig for størrelsen af deres elregning, og derfor ikke alle, der har brugt det frie elmarked. For at de forbrugere, som ser passivt til, undgår at betale ublu priser, lægger Energitilsynet loft over fortjenesten på de såkaldte forsyningspligtige produkter.

Alle kan imidlertid købe de regulerede produkt. Priserne på de forsyningspligtige produkter fremgår også af "elpristavlen". En forbruger kan således "springe ud" og prøve det frie marked, og efter en periode skifte tilbage til de regulerede priser, hvis forbrugeren ønsker det.

Sigtet med den liberalisering, der er sket, har altid været, at det skal være til gavn og glæde såvel for forbrugerne som for virksomheder, der skal bruge strøm til deres produktion. Markedet skal være gennemskueligt, og det skal kunne lade sig gøre at skifte leverandør, uden det store besvær. Det er det, som Energitilsynet har arbejdet og stadig arbejder for.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO