Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Afkølingskrav/fremløbstemperatur

Dato: 15.12.2003Journalnr.: 3/1307-0300-0065, bl

Resume Notatet belyser Gas- og varmeprisudvalgets tidligere sager omkring forbrugeres afkøling af det modtagne fjernvarmevand. Angående variabel forbrugsafgift kan varmeforbrugere principielt afregnes enten på grundlag af det målte antal kubikmeter, eller efter energimåling dvs. efter antallet af energienheder (Gcal, GJ eller MWH)

Resumé

1.                  Notatet belyser sager, hvor spørgsmål om krav til forbrugere, om at afkøle det modtagne fjernvarmevand, samt krav til varmeværker vedrørende fjernvarmevandets fremløbstemperatur, har været til bedømmelse.

2.                  Principielt kan varmeforbrugerne - for så vidt angår variabel forbrugsafgift - afregnes på to måder, enten efter en m3- afregning, det vil sige på grundlag af det målte antal kubikmeter fjernvarmevand, der har passeret forbrugsstedets måler, eller efter det antal energienheder, der hentes ud af fjervarmevandet, målt i Gcal, GJ eller mWh ? kaldet energimåling.

3.                  Afregning efter energienheder er i dag den mest udbredte.

4.                  Det er ikke muligt, at udpege en af de to afregningsformer som den ideale. Der er fordele og ulemper ved begge afregningsformer.

5.                  Energimåling har den indlysende fordel, at der afregnes efter den rigtige enhed, nemlig den enhed, som forbrugeren umiddelbart kan aflæse på forbrugsstedets måler, og måleren viser umiddelbart den mængde enheder, som forbrugeren har aftaget. Hermed gives det rigtige grundlag for, at forbrugeren kan vurdere sit eget forbrug.

6.                  Energimåling betyder, at der afregnes efter "differenstemperaturen" (dvs. forskellen mellem fremløbstemperaturen og tilbageløbstemperaturen) ganget med den gennemstrømmede vandmængde.

7.                  Når der afregnes i energienheder, er der yderligere den fordel, at man ikke behøver at tage væsentligt hensyn til fremløbstemperatur og forskelle i temperaturen.

8.                  Ulempen ved energiafregning er, at der ikke er indbygget nogen tilskyndelse til forbrugerne til en høj afkøling. En del varmeværker har derfor indført restriktioner med hensyn til afkølingen over for kunder, der afregnes efter energiforbrug.

9.                  Strafbetaling ved for ringe afkøling indbærer, at forbrugerne betaler for en større energimængde, end de reelt har aftaget.

10.               Tariffen kan indrettes således, at der gives tillæg til varmeprisen for de forbrugere, som ikke afkøler rimeligt, mens der gives en rabat til de forbrugere, der afkøler særlig godt.

11.               Merbetaling som følge af en for ringe afkøling forudsætter, at værket dokumenterer eller sandsynliggør, at værket har tilsvarende øgede omkostninger til ledningstab, pumpeudgifter og administration ved at sende det relativt uafkølede fjernvarmevand gennem ledningsnettet. Værket skal holdes skadesløs for merudgifterne.

12.               Når afregning sker efter m3 må påses, at alle forbrugerne som udgangspunkt har samme mulighed for at udnytte vandets energiindhold, og der bør kun forekommer små variationer i fremløbstemperaturen. På den anden side er det ifølge sagens natur vanskeligt, at praktisere millimeterretfærdighed, og indgangstemperaturen bør være væsentlig under det normale, før der eventuelt kan blive tale om nedslag i betalingen til varmeværket

13.               Fremløbstemperaturen i hovedledningen vil altid ? afhængig af årstid og belastning ? variere, og der vil altid være forskelle i indgangstemperaturen med deraf følgende forskelle i muligheden for at udnytte vandets energiindhold. Der er ikke rettet indvending imod at fremløbstemperaturen sæsonkorrigeres.

14.               Hvis vandcirkulationen i stikledningen eksempelvis på grund af anvendelse af alternative opvarmningskilder er langsom, vil der nødvendigvis være forskel på fjernvarmevandets temperatur i hovedledningen og stikindføringen i ejendommen, og der vil i øvrigt også altid være forskelle på fjernvarmevandets temperatur, når dette forlader produktionsstedet og temperaturen i forsyningsnettes yderdistrikter.

15.               Ved et acceptabelt temperaturgennemsnit over en periode, vil der altid være tidspunkter, hvor fremløbstemperaturen er lavere end gennemsnittet, og andre, hvor den er højere. Det er ikke rimeligt ved en bedømmelse alene at betragte sommerperioden, og fremløbstemperaturen i sommerperioden må naturligvis ikke blive så lav, at den fornødne varme ikke kan etableres hos forbrugerne.

16.               Ved varmeværkets vurdering af, om en given forbrugers afkøling har været tilstrækkelig til at undgå strafbetaling, må anvendes en passende lang periode, som vurderingsgrundlag ? typisk et helt forbrugsår.

17.               En forhøjelse af fremløbstemperaturen eller andre generelle forhold, der vil kunne forøge  fremløbstemperaturen for forbrugsstederne, der er beliggende langt fra værket, vil typisk være bekosteligt for det samlede fjernvarmesystem, og værkets afslag på et krav om en sådan forøgelse af fremløbstemperaturen, kan ikke betragtes som urimelig.

18.               Ulighed i afregningen mellem de forbrugere, der er placeret tæt på produktionsstedet, og de forbrugere, der ligger langt fra værket, kan helt elimineres ved brug af afregning efter energimåler.

19.               Uligheder i mulighederne for at udnytte energiindholdet i det varme vand kan afbødes ved en hensigtsmæssig indretning af fjervarmeinstallationen, men er også en del af prisen ved at afregne varmeforbruget efter vandmængde i stedet for aftaget energi. Problemet med for ringe indgangstemperatur kan eventuelt klares ved, at værket monterer et omløb på fjernvarmestikledningen.

20.               Der er værker, der afregner de "almindelige" forbrugere på grundlag af m3-måling, mens  storforbrugere afregnes på grundlag af energimålere, og afregning af storforbrugere efter "energiaftag" kan være begrundet i, at de interne anlæg, der i sin tid er blevet tilsluttet ledningsnettet, ikke har haft kapacitet til at klare en afkøling, der ville gøre afregning efter m3 acceptabel.

21.               Udgangspunket må dog være, at de to forbrugergrupper stilles lige med hensyn til betalingen for et givet energiforbrug, og en sådan ligestilling vil være afhængig af, om den konkret forudsatte afkøling af fjernvarmevandet er korrekt.

22.               En relativ lav fremløbstemperatur, der minimerer ledningstabet, kan gøre det umuligt for forbrugeren at opfylde det forudsatte afkølingskrav, og strafbetaling for en for ringe afkøling må være begrundet i, at den dårligere afkøling påfører værket tilsvarende dokumenterede eller sandsynliggjorte omkostninger i form af forøget ledningstab, pumpeudgifter og administrationsomkostninger, som følge af en for ringe afkøling.

23.               Under forudsætning af, at en given omregning af målt m3- forbrug til anvendt energi er nogenlunde korrekt, kan rejses spørgsmålet, om de almindelige forbrugere og storforbrugerne også påfører varmeværket lige store omkostninger for hver leveret energienhed.

24.               Hvis et varmeværk, der hidtil ikke, som leveringsbetingelse, har haft krav til afkøling af fjernvarmevandet, ønsker at indføre et sådant krav, må forbrugerne forinden informeres om de ændrede leveringsbetingelser, der skal anmeldes til det offentligt tilgængelige register, for at kunne gøres gældende.

25.               Tilsvarende må der gives forbrugerne en vis periode til at ændre de interne installationer, inden der stilles krav om strafbetaling ved for ringe afkøling.

26.               Af tidligere trufne  ankekendelser kan blandt andet udledes følgende:

27.               a) Et krav om en gennemsnitsafkøling på 35- 40 grader Celsius er ikke urealistisk og på ingen måde for højt.

28.               b) Et varmeværk kan reducerer fremløbstemperaturen uden for vinterperioden, da disse reduktioner alt andet lige medfører mindre ledningstab og dermed en bedre samlet økonomi for værkets drift.

29.               c) En forbrugers krav på at få nedsat værkets krav på betaling for registreret varmeaftag, kan ikke gøres afhængig af, om forbrugeren løbende har ført kontrolbog over forbruget.

30.               d) Merforbrug, der kun omfatter et meget kort tidsrum, og som kan bestemmes ud fra en omhyggeligt ført kontrolbog, bør dog refunderes fuldt ud og i andre tilfælde afregnes, så værkets faktiske meromkostninger i forbindelse med merforbruget dækkes ind.

31.               e) Ved bedømmelsen af værkets betalingskrav i forbindelse med for ringe afkøling, kan der lægges vægt på, om det eventuelt kan bebrejdes forbrugeren, at afkøling ikke er sket, som forudsat, eller om forbrugeren fra et givet tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der var noget galt med forbrugsstedets interne installationer, og forbrugeren har undladt at ændre installationerne.

32.               f) Det kan være vanskeligt at beregne værkets meromkostninger, ved for ringe afkøling, men et krav om en merbetaling på ca. 30 % af den anmeldte tarif er konkret ikke fundet urimelig.

33.               g) Selve det forhold, at en forbruger bliver ringere stillet som følge af en tarifomlægning kan ikke i sig selv anses for urimeligt. Det er således ikke urimeligt, at det varmeværk, der overgår fra m3-måling til energimåling, ikke giver kompensation til forbrugere, der har investeret i energibesparende foranstaltninger.

34.               h) I en række tilfælde er accepteret at fjernvarmeværker anvender fremløbstemperaturer ned til 60 gr. C, som gennemsnit for en periode. Herved er ikke tilkendegivet, at en lavere temperatur uden videre er urimelig. 60 gr. C som gennemsnitlig fremløbstemperatur er således ikke en minimumsgrænse,

35.               Sekretariatet agter at administrere i overensstemmelse med de retningslinier for krav til afkøling og fremløbstemperatur, som Gas- og varmeprisudvalget har afstukket.

Sagsfremstilling

Grundmaterialet

36.               Et koncentrat af Gas-og varmeprisudvalgets afgørelser, der er indholdt i medfølge bilag,  kan gengives således:

1/2/

82

Sænkning af fremløbstemperaturen.

Ikke taget stilling, da endelig beslutning endnu ikke var taget.

3/5/

82

Forskellen på værkets udgangstemperatur og forbrugerens indgangstemperatur.

Ikke bedømt spørgsmålet om varierende fremløbstemperaturer, da det i praksis ikke er muligt at holde samme temperatur.

3/5/

82

I forbindelse med installering af kaloriemåler fjernet omløb i kundens installation.

Ikke indvending, da fjernelse ikke medført unormal indgangstemperatur, og sænkning af temperatur ikke afregningsmæssige konsekvenser.

6/9/

82

Forbrugere med sløjfeanlæg og direkte tilsluttede forbrugere afregnes efter samme tarif.

Forbrugsafgift hos forbrugere med sløjfeanlæg må ikke overstige afgiften 90 % af afgiften hos direkte tilsluttede forbrugere, idet alle bør have samme afkølingsmuligheder.

1/11/82

Pligt til at afkøle med mindst 20 gr. C eller afregnet svarende hertil.

Ikke gribe ind, af hensyn til effektiv afkøling.

6/12/82

Middelafkøling på mindst 25 gr. C. Ellers tilæg på 10 % af pris pr. m3.

Bestemmelser om min minimumsafkøling tidligere accepteret.

15/12/83

Målerudskiftning til målere, der kan registrere forskelle i fremløbstemperatur.

Ikke indvending mod udskiftningen.

14/3/83

Forbrugere med sløjfeanlæg og direkte tilsluttede forbrugere afregnes efter samme tarif.

Afgørelsen af 6/9/82 ændres ikke, da reel, signifikant forskel i afkølingsforholdene.

6/6/

83

Forbrugere med sløjfeanlæg og direkte tilsluttede forbrugere afregnes efter samme tarif.

Afgørelse af 14/3/83 taget til efterretning. Forskel i forbrugsafgift på 8,8 %.

29/8/83

Afvist at retablere fjernet omløb.

Ikke urimeligt, da krav til fremløbstemperatur opfyldt.

3/10/83

Alm. forbrugere afregnes efter m3 pris, mens storforbrugere afregnes efter kalorie måler.

Fastsatte omregningsforhold ikke sat for højt.

3/10/83

Klage over fremløbstemperatur og krav om installering af varmeveksler og m3-afregning.

Ikke krav om ændring af m3-afregning, uagtet forekomst af urimelige skævheder.

12/12/83

Uafklarede forhold om afkøling og ledningstab.

Ikke indgreb, da tarifberegning lå inden for det acceptable.

13/2/84

Klage over temperaturforholdene ved varmevekslere.

Fremløbstemperaturen sikrer mulighed for rimelig afkøling. Ikke indvending.

2/4/

84

Ønsket oplyst om ændret afregning fra Gcal eller kWh til måling af CEQ-værdi var godkendt af udvalget.

Overgang til ækvivalensmåling ikke urimelige virkninger. Samlet økonomisk fordel ved lavere fremløbstemperatur og øget afkøling.

1/10/84

Fastsættelse af en periodes forbrug. Udskiftning af måler og anmodning om regelmæssig aflæsning af fremløbstemperatur.

Ikke indvending mod krav om betaling af hele det registrerede forbrug.

17/6/85

Tvist om forudsætninger for gennemsnitlig afkøling.

Ikke kritik af omregningsfaktoren.

17/6/85

Ikke tilstrækkelig afkøling p. gr. a. varmetab i stikledning.

Ikke indgreb, da temperatur i gadeledningen lå mellem 65 og 80 gr.

17/6/85

Fremløbstemperatur sænket. Kompencerende m3- målere installeret. Målerne defekte.

Forhandling med værket.

17/6/85

Ændrede leveringsbetingelser. Krav om afkøling på 30 gr. Strafbetaling.

Afkølingskrav og stafbetaling ikke urimelig.

17/6/85

Hvis ikke afkøling på 40 grader afregnet efter m3 forbrug.

Urimeligt, da ikke dokumentation for omkostninger. Ikke indvending mod krav om betaling for dokumenterede meromkostninger ved for ringe afkøling.

2/9/

85

Strafbetaling for Gcal-kunder med afkøling under 40. grader.

Accept af merbetaling på 0,8% pr. grads manglende afkøling ? mod opr. 1 %.

10/2/86

Klage over for lav indgangstemperatur.

Temperaturen ikke urimelig.

21/4/86

Varmepris urimelig.

Ny afgift omfattede strafbetaling for manglende afkøling.

21/4/86

Ændrede leveringsbetingelser herunder afkølingskrav og rabat på fast afgift til momsregistrerede storforbrugere.

Rabatgivning skal begrundes i omkostningsforhold eller konkurrenceforhold. Behandling udsat.

9/6/

86

Ændrede leveringsbetingelser herunder afkølingskrav og rabat på fast afgift til momsregistrerede storforbrugere.

Krav om max returtemperatur ikke kritisabel.

1/9/

86

Afgift opkrævet for en for lav afkøling.

Tarifændringen taget til efterretning.

6/10/86

Forhøjelse af merbetaling ved for lav afkøling med 50 %.

Redegørelse vil senere fremkomme.

6/10/86

Kritik af korrigerende energimålere (EQ-målere)

Kan være urimeligt, at lade forbrugerne overgå til ækvivalentmåling for at opnå større afkøling.

24/11/86

Klage over uforholdsmæssig lav fremløbstemperatur.

Klagen afvist, da temperaturen i hovedledningen var som anmeldt, og normkubikmetermålere installeret i hele forsyningsområdet.

24/11/86

Krav om merbetaling ved lav afkøling. Fremløbstemperatur sænket. Kompencerende m3- målere installeret.

Planlagt forhøjelse af merbetaling urimelig. Accept af tillæg på 0,8 % pr. grads manglende afkøling under 43,5 grader C. Manglende dokumentation for omkostninger.

9/2/

87

Sæsonkorrektion af fremløbstemperaturen.

Accepteret, da mindre ledningstab og bedre samlet økonomi.

13/4/87

Høj returtemperatur. Svingende temperatur i fælles returledning. Ingen godtgørelses for forbrug der skyldes for ringe afkøling. Dog ved dobbelt så højt forbrug.

Bestemmelser om regulering af fjernvarmeforbrug urimelige. Bedømmelse af faktiske forhold uden for kompetencen.

15/6/87

Fejlbetjening af installation: Cirkulationspumpe vendt forkert. Ikke målerfejl.

Urimeligt at kræve betaling for registreret forbrug. Kompensation for merudgifter.

15/6/87

Afkøling under 20 gr.

Merbetaling ikke urimelig ved afkøling under 20 gr., men kun for meromkostninger.

31/8/87

Urimeligt at kræve betaling for registreret forbrug. Kompensation for merudgifter.

Afgørelsen ankes

16/11/87

Ikke indgreb over for merbetaling på 4,54 kr. pr. m3 lig ca. 30 %.

Afgørelsen ankes

16/11/87

Fejlbetjening af installationen.

Urimeligt at kræve betaling for registreret forbrug. Tillæg for meromkostninger.

15/2/88

Sanktionssats pr. grads forskel sat til 0.8% af forbruget

Ikke urimeligt.

25/4/88

Tillæg ved ringe afkøling og rabat ved god afkøling.

Tarifjustering taget til efterretning.

13/6/88

Ikke indgreb overfor merbetaling på 4,54 kr. pr. m3 lig ca. 30 %.

Afgørelsen stadfæstes

13/6/88

Ikke kritik mod temperaturvariation i fjernvarmevandet.

Anke vedrørende forhold (utilstrækkelig fremløbstemperatur) ikke omfattet af afgørelsen. Tilbagesendelse.

13/6/88

Fejlindstilling af ventil.

Forhandling vedr. meromkostninger samt ændring af varmeanlæg

10/10/88

Fremløbstemperatur mellem ca. 65 og ca. 95 gr. C.

Ikke urimelig

28/11/88

Ikke urimeligt, at overgå fra m3- måling til energimåling.

Afgørelsen stadfæstes

13/2/89

Urimeligt, at opkræve betaling for det registrerede forbrug.

Afgørelsen stadfæstes

3/4/

89

Vurdering af, om varmegenvinding, som energiøkonomisk foranstaltning kan forhindre, at omkostning til naturgas forøges.

Undersøgelse af pris- om omkostningsforholdene i decentrale kraftvarmeværker.

13/11/89

Krav om at kontrolbog er ført, og om henvendelse inden 1 måned efter at misforhold er konstateret.

Urimeligt, Refusion med dækning af meromkostninger.

26/2/90

Tillæg ved dårlig afkøling sænket for variabel afgift men hævet for fast afgift.

Ikke indvending mod tariferingen, men kun dækning for meromkostninger ved ringe afkøling.

11/2/91

Ikke urimeligt at benytte tidligere års forbrug som reference. Fremløbstemperatur på 77,5 gr. ikke urimelig.

Afgørelsen ankes

11/2/91

Problemer med målerne, energibesparende foranstaltninger. Dårlig afkøling.

Ikke gribe ind over for priser og betingelser, da ikke klar uoverensstemmelse mellem målt og realistisk forbrug. Aftale og faktiske forhold henhører under domstolene.

6/5/

91

Fremløbstemperatur på 77,7 gr. celsius ikke urimelig.

Stadfæstelse.

23/9/91

Fremløbstemperatur på gennemsnitlig 70 gr. celsius

Ikke urimeligt.

6/1/ 92

Fremløbstemperatur på gennemsnitlig 70 gr. celsius

Stadfæstelse.

24/2/92

Ved beregning hensyn til graddage og manglende afkøling

Ikke urimeligt at kræve betaling for registret forbrug, efter at forbrugeren er gjort opmærksom på fejl

24/2/92

Indgangstemperatur på 40 ? 60 gr. celsius. Enstrengede anlæg afkøler dårligt. Ved energimåling kan stilles krav om effektiv afkøling.

Overgang fra energimåling til Volumenmåling ikke urimelig, da målere var udskiftet. En økonomisk uhensigtsmæssig disponering.

2/7/

93

Tvangstilslutning af blokvarmecentraler. Afvejning af hensyn til den tvangstilsluttede og de allerede tilsluttede. Ældre blokvarmeanlæg kan ofte ikke afkøle ordentligt

Cirkulæreskrivelse, der bl.a. orienterer om ankekendelsen udarbejdes.

19/9/94

Tvangstilsluttet blokvarmecentral. Afkølingskrav ville udløse merinvesteringer. 5-årig dispensation fra kravet.

For løbende varmeleverancer var prisen ikke urimelig, dog hensyn til kvalitet af fuelolie ved indslusningsprisen

25/9/95

Leveringsforhold, herunder fremløbstemperaturen var ikke urimelig.

Afgørelsen indbragt for ankenævnet.

19/2/96

Afregning efter energimåling. Ikke urimeligt at afregne efter målt forbrug.

Stadfæstelse

19/2/96

Krav om rimelig overensstemmelse mellem ulempe for værket ved forringet afkøling og merbetalingen for forbrugeren.

Lastfaktortarif (incitamentstarif) ikke rimelig, da kraftig overkompensering.

29/9/97

Højst mulig udgangstemperatur fra forbrændingsanlægget.

<'xml:namespace prefix = o /> 

4/5/

98

Ved manglende afkøling opkræves 1% pr. grad. Krav om gennemsnitsafkøling på 30. gr. og returtemperatur på under 50 gr.

Vedtagelse udsat.

28/9/98

Incitamentstarif/ afkølingstarif skulle fremme bedre afkøling.

Ikke urimeligt at anvende et "faktor 2-pricip" ved opgørelse af mer/mindre betaling. Senere dokumentation for mindreudgift som følge af tariffen. 5 års indkøring.

28/9/98

Iværksættelse af foranstaltninger til opfyldelse af værkets afkølingskrav

Dispensationsperiode på 5 år til opfyldelse af afkølingskrav.

27/9/99

Værkets redegørelse for baggrunden for incitamentstarifen.

Ikke urimeligt at anvende incitamentstarif.

 

Danske Fjernvarmeværkers Vejledning

37.               Danske Fjervarmeværkers Forening har udarbejdet vejledningen, "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering", der senest er revideret i august 1995.

38.               Vejledningen blev inden udgivelsen drøftet med Udvalgets sekretariat, og blev omtalt under meddelelser fra direktøren på mødet den 25. september 1995. Vejledningen, der forinden mødet i kopi var blevet udsendt til medlemmerne, var efter sekretariatets opfattelse ikke urimelig i varmeforsyningslovens forstand.

39.               Udvalget havde ikke bemærkninger til den udsendte vejledning.

40.               Vejledningen indeholder blandt andet følgende:

3.2            Varmeinstallationer, der tilsluttes værkets ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder, samt de krav der er indeholdt i værkets almindelige og tekniske leveringsbestemmelser, jf. 5.2.

Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenstående, kan VÆRKET kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er VÆRKET af sikkerhedsmæssige  grunde berettiget til at nægte installationerne tilsluttet.

Ad 3.2      Dette punkt er en understregning af, at varmeinstallationen i de ejendomme, der ønskes tilsluttet varmeforsyningen, skal være af en sådan standard og udformning, at denne ikke indebærer sikkerhedsmæssige risici, og at installationen eller dele af denne ikke stiller særlige krav til værkets drift i form af f.eks. differenstryk eller fremløbstemperatur samt til sikkerhed for, at værkets krav om afkøling opfyldes.

For at sikre, at totaltrykket i installationen ikke foranlediger sprængninger af radiatorer m.v., kan et særligt krav være, at der skal anvendes varmevekslere. Dette kan bl.a. skyldes ejendommens kotemæssige placering eller værkets driftstryk.

-----

5.1            Dimensioneringsgrundlag

Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på ---°C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst ---°C ved minus 12°C udetemperatur.

Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på ---°C og en afkøling på mindst ---°C.

-----

7.1            Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med. Norm for Varmeanlæg med vand som varmebærende medium (DS 469).

Medierørerene skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de maksimalt forekommende tryk og temperaturer.

-----

Ad 7.1      Plastrør bør ikke anvendes ved direkte tilslutning, hvis fremløbstemperaturen kan overstige 90°C.

-----

10.6          Det påhviler INSTALLATØREN i forbindelse med afleveringen at sørge for en omhyggelig indregulering af varmeinstallationen, således at optimal afkøling af fjernvarmevandet opnås, og at instruere FORBRUGEREN om varmeinstallationens drift.

Efterfølgende, f.eks. ved ejerskifte etc., er det værkets opgave at informere FORBRUGEREN om varmeinstallationens drift.

-----

11.            Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen

11.1          Varmeenergien leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand), med en fremløbstemperatur, der af VÆRKET reguleres efter klimatiske forhold (udetemperatur og vindstyrke), varierende mellem .......... °C og ..........°C i hovedledningsnettet.

Fremløbstemperaturen i en ejendom kan være lavere end ovennævnte temperaturer, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille.

Ad 11.1    Ved små varmeaftag er vandgennemstrømningen i stikledningen så langsom, at varmeafgivelsen fra stikledningen vil reducere fremløbstemperaturen, men da vandindholdet i stikledningens fremløbsledningen er lille, får dette kun ringe indflydelse på det samlede forbrug ved m3?afregning og er uden betydning ved energiafregning.

11.2          Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnitsafkølingen over et forbrugsår ikke er mindre end .......... °C og at returtemperaturen ikke  overstiger ..........°C.

Såfremt denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er VÆRKET berettiget til at opkræve betaling for sine ekstraomkostninger, jf. den til enhver tid gældende tarif.

Ad 11.2    De ekstraomkostninger, der kan kræves betaling for som følge af manglende afkøling af fjernvarmevandet, er eksempelvis: forøget varmetab i ledningsnettet, forøgede omkostninger ved varmeproduktionen (eks. ved kraftvarme og røggaskøling), forøgede pumpeudgifter, administration samt ekstraomkostninger ved forstærkning af ledningsnet i tilfælde af, at den manglende afkøling medfører kapacitetsproblemer.

VÆRKET bør inden tilslutning af eksisterende varmeinstallationer gøre opmærksom på, om varmeinstallationen er egnet til fjernvarmedrift.(Se DFF-vejledning: "Brugerinstallation", afsnit "Tilslutning af énstrengede varmeanlæg")

Tilkalkning af varmtvandstilberedningsanlægget er erfaringsmæssigt ofte årsag til en dårlig afkøling af fjernvarmevandet.

Afkølingskravet samt krav om ekstrabetaling skal anmeldes til Energitilsynet. Dette kan eventuelt ske i forbindelse med, at VÆRKET  anmelder Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering til Energitilsynet.

Enkelte værker har endvidere indført tariffer, der tilgodeser ekstra god afkøling.

11.3          VÆRKET har pligt til at levere den varmeeffekt, der er abonneret på, jf.  2.1 og 11.1, med et differenstryk målt under drift ved hovedhanerne på mindst.......bar. Det er en forudsætning, at værkets forskrift for minimumsafkøling er overholdt. Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være.......... bar.

Ad 11.3    Opmærksomheden henledes på, at der kan forekomme ejendomme tilsluttet VÆRKET, hvor varmeinstallationen er dimensioneret på basis af en højere fremløbstemperatur end den, der ud fra energiøkonomiske hensyn i dag praktiseres, og derfor ikke kan opfylde værkets krav til minimumsafkøling. VÆRKET bør derfor registrere disse ejendomme, således at der for disse eventuelt kan tages særlige hensyn ved fastsættelsen af afkølingskravet. VÆRKET kan overveje, hvilke eventuelle tiltag, der kan foretages med henblik på at forbedre disse ejendommes afkøling.

-----

41.               Danske Fjervarmeværkers Forening har endvidere udarbejdet vejledningen, "Almindelige bestemmelser", der senest er revideret i januar 1998.

42.               Vejledningen indeholder blandt andet følgende:

3.11        VÆRKET er til enhver tid berettiget til at ændre leveringskonditioner, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.

-----

5.6     På værkets anmodning skal FORBRUGEREN foretage aflæsning af hoved­målere og indsende aflæsningskort inden for et af VÆRKET fastsat tidsrum.

 

Ad 5.6     Selvaflæsning bør for mindre ejendomme som parcelhuse og lignende foretages periodisk. Herudover skal der ved ejerskifte og lignende foretages selvaf­læsning, når såvel en nuværende som den fremtidige ejer begge underskriver.

 

Endvidere kan der være et ønske om eventuel selvaflæsning i forbindelse med en ekstra aflæsning, f.eks. ved generelle prisstigninger.  Selvaflæsning kan også anvendes for at konstatere, om der er fejlaflæsning, eller om  måleren  er defekt, eller hvis værkets måleraflæser ikke har kunnet opnå adgang til aflæsning af måleren.

 

Selvaflæsningskortet kan indeholde en rubrik for energi og/eller 30?forbrug samt fremløbs? og returløbstemperatur.  -----

Monopol-ankenævns ? og Konkurrence-ankenævns kendelser

11. apr. 1984

Århus kommunale værker

Fjernelse af omløb ikke fundet urimeligt.

Stadfæstelse. 

30. maj 1985

Give Fjernvarme

Det af værket fastsatte omregningsforhold mellem m3-pris og Gcal-pris var ikke ansat for højt.

Stadfæstelse. 

5. juli 1985

Hals Fjernvarmeværk

De af værket praktiserede leveringsvilkår for så vidt angik omløb og fremløbstemperatur var ikke urimelige.

Stadfæstelse. 

9. jan. 1986

Århus kommunale værker

Ikke indvending mod vilkårene om fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet.

Stadfæstelse. 

9. febr. 1987

Kerteminde kommunale varmeforsyning

Ikke grundlag for at gribe ind overfor fremløbstemperaturen.

Stadfæstelse. 

10. nov. 1987

Århus kommunal værker

Ikke grundlag for at foretage yderligere, da en sæsonkorrigeret fremløbstemperatur i hovedledningsnettet var i overensstemmelse med de anmeldte leveringsbestemmelser. Sådanne sæsonkorrektioner var i lignende tilfælde accepteret, da disse alt andet lige medførte mindre ledningstab og en bedre samlet økonomi.

Stadfæstelse. 

2. juni 1988

Randers kommunale Fjernvarmeforsyning

Ikke grundlag for at gribe ind over for forsyningens anmeldte retningslinier for ydelse af refusion i tilfælde af merforbrug af fjernvarme.

Stadfæstelse. 

3. nov. 1988

Nyborg kommunale varmeforsyning

Ikke urimeligt at kommunen agtede at overgå fra m3-måling til energimåling. Endvidere ikke urimeligt at kommunen gennemførte ændringen af afregningsformen uden at yde kompensation  til forbrugere, der havde investeret i energibesparende foranstaltninger.

Stadfæstelse. 

3. jan. 1989

Dagnæs-Bækkelund Varmeværk A.m.b.a.

Urimeligt at der for varmeåret 1985/86 hos klageren blev opkrævet betaling for et varmeforbrug på 377 m3. Udvalget fandt, at betaling i stedet måtte ske på grundlag af en beregning af forbruget.

Stadfæstelse. 

19. apr. 1991

Ålborg kommune

Dels ikke fundet en målt fremløbstemperatur for vand til ejendommen på 77,5oC urimelig, dels afvist at bedømme, om urenhed i fjernvarmevandet påvirkede måleresultatet, dels ikke anset det for urimeligt ved beregning af forbrug at anvende tidligere års forbrug som grundlag for beregning, når aflæsning ikke var foretaget.

Stadfæstelse. 

19. dec. 1991

Slagelse kommunes Varmeforsyning

Fremløbstemparaturen ikke fundet urimelig.

Stadfæstelse. 

6. jan 1992

Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a.

Urimeligt at der hos en forbruger var opkrævet betaling for et delvist målt varmeforbrug, når der havde været fejl ved dennes anlæg.

Ophævelse med bemærkning, at det ikke var urimeligt, at værket, efter det tidspunkt, hvor forbrugeren var gjort opmærksom på, at der var noget galt med anlægget, med tillæg af det for udbedringens foretagelse nødvendige tidsrum, hos forbrugeren krævede betaling for det registrerede varmeforbrug. 

15. juni 1993

Ejerforeningen Vinkelager, Pumac A/S og ISS Servisystem A/S

Ikke urimeligt, at fjernvarme- og naturgasleverancer til tvangstilsluttede forbrugere afregnedes til priser, der fulgte tariferingen for de respektive forbrugskategorier.

Ophævelse og hjemvisning med bemærkning, at der i udvalget om nødvendigt kunne træffes afgørelse om den konkrete prisfastsættelse i overensstemmelse med afstukne retningslinier: For generelt tvangstilsluttede kunder, burde fastsættes en særlig indslusningspris, gældende for en 5-årig periode, således at de tvangstilsluttede kunder fik mulighed for at tilpasse sig den påtvungne stigning i varmeforsyningsprisen. I perioden burde prisen fastsættes, som svarende til den marginale merpris, der for værket var forbundet med at levere til disse kunder, dog mindst svarende til disse kunders skønnede gennemsnitlige alternative egenproduktionspris. Ved beregningen af den marginale merpris skulle der bortses fra de udgifter, der for værket var forbundet med at overtage de tvangstilsluttede kunders hidtidige opvarmningsanlæg. 

30. nov. 1995

Skanderborg Fjernvarme

Generne ved lave fremløbstemperaturer - i sommerperioden 50 grader C - på fjervarmevandet til klagernes ejendomme ikke fundet at være så væsentlige, at dette var urimeligt i medfør af loven.

Stadfæstelse. 

45.               Ankendelsen 30. maj 1985:

46.               "En gennemsnitsafkøling på 35-40 grader C er efter Gas- og varmeprisudvalgets erfaring realistisk og på ingen måde højt. For storforbrugere er afkølingen meget forskellig fra 3,5 grader C, som må anses fore meget usædvanlig og formentlig forårsaget af en teknisk fejl og til 48,5 grader C."

Ankekendelsen af  5. juli 1985:

48.               "Udvalget har ved behandlingen af konkrete sager vedrørende tarifsystemer accepteret, at afregningen af den variable forbrugsafgift kan finde sted i forhold til gennemstrømningen af varmt vand målt i m3, eller på basis af afkøling af vandet målt pr. Gcal, GJ eller mWh.

49.                Ved den første afregningsform har udvalget påset, at forbrugerne har samme muligheder for at udnytte vandets  energiindhold, bl.a. ved at lægge vægt på, at der kun forekommer små variationer i fremløbstemperaturen. på den anden side er det efter sagens natur vanskeligt i denne slags sager, at praktisere millimeterretfærdighed. I konkrete sager bør indgangstemperaturen efter udvalgets opfattelse være væsentlig under det normale, førend der eventuelt kan blive tale om nedslag i betalingen fil fjernvarmeværket."

Ankekendelsen af 9. januar 1986:

51.               "Udvalget har ----- lagt til grund at de af klageren påberåbte uligheder i mulighederne for at udnytte energiindholdet i det varme vand kan afbødes ved en hensigtsmæssig indretning drift af fjervarmeinstallationen. Endvidere at disse forskelle er en del af prisen ved at afregne varmeforbruget efter vandmængde i et system, hvor udgiften til køb af varme er lav, og som i øvrigt har en række andre fordele."

Ankekendelsen af 9. februar 1987:

53.               "Udvalget finder ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger om fjernvarmevandets fremløbstemperatur grundlag for at gribe ind over for den kommunale varmeforsyning."

54.               (Indgangstemperaturer fra 17/11- 16/12 mellem 55 og 58 gr. og i maj mdr. mellem 48 og 50 gr. ? målt i hovedledningen).

55.               "Fremløbstemperaturen i hovedledningen vil altid ? afhængig af årstid og belastning ? variere, og i et fjernvarmesystem, hvor forbruget afregnes efter varmemængde, ----- vil der altid være forskelle  i indgangstemperaturen med deraf medfølgende forskelle i muligheden for at udnytte vandets energiindhold.

56.               Såfremt vandcirkulationen i stikledningen eksempelvis på grund af anvendelse af alternative opvarmningskilder er langsom, vil der nødvendigvis være forskel på fjernvarmevandets temperatur i hovedledningen og stikindføringen i ejendommen.

57.               I øvrigt vil der altid være forskelle på fjernvarmevandets temperatur, når dette forlader varmeværket og temperaturen i forsyningsnettes yderdistrikter."

Ankekendelsen af 10. november 1987:

59.               "Af installationsbestemmelserne fremgår bl.a., at fjernvarmevandets fremløbstemperatur i hovedledningsnettet ved stikafgreningen kan variere afhængigt af årstid og belastning mellem 65 og 80 grader C ved maksimal drift ( - 12 grader C udetemperatur).

60.               Udvalget har tidligere accepteret, at varmeværker reducerer fremløbstemperaturen uden for vinterperioden, da disse reduktioner alt andet lige medfører mindre ledningstab og en bedre samlet økonomi for værkets drift."

Ankekendelsen af  2. juni 1988:

62.               "Det findes ikke urimeligt, at der for det registrerede merforbrug opkræves et beløb på 4,54 kr. pr. m3.

63.               Ved afgørelsen har udvalget lagt vægt på, at der ved manglende afkøling af fjernvarmevandet for varmeværket vil være forbundet bl.a. øgede pumpeudgifter samt et større ledningstab ved at sende det relativt uafkølede fjernvarmevand gennem ledningsnettet.

64.               Af ændrede retningslinier fremgår, at merforbrug, der kun omfatter et meget kort tidsrum, og som kan bestemmes ud fra en omhyggeligt ført kontrolbog, refunderes fuldt ud og at merforbrug i andre tilfælde afregnes efter en pris, der svarer til de faktiske meromkostninger i forbindelse med merforbruget.

65.               -----

66.               Klageren er ikke uden skyld i, at der har fundet den store gennemstrømning sted, og det findes derfor rimeligt, at værket holde skadesløs for de meromkostninger, værket har som følge af den forringede afkøling (forøget ledningstab, pumpeudgifter etc.) samt merudgifter til administration m.v.

67.               Det er ikke muligt for udvalget at angive, hvilke beløb, der er tale om, men den af værket beregnede merbetaling på ca. 30 % af den anmeldte tarif findes ikke urimelig."

68.               Ankekendelsen af 3. november 1988:

69.               "Ud fra udvalgets erfaringer med ----- anvendelse af m3-afregning, henholdsvis energiafregning er det ikke muligt at udpege en af de to afregningsformer som den ideale. der er fordele og ulemper ved begge afregningsformer.

70.               -----

71.               For så vidt angår spørgsmålet om at udbygge energiafregningen med en faktor, der tager hensyn til de forbrugere, der har investeret i energibesparende foranstaltninger, skal det meddeles, at udvalget har behandlet en lang række sager, hvor forbrugerne har klaget over, at de bliver stillet ringere på grund af en stedfunden takstomlægning. Udvalget har ----- fundet, at selve det forhold, at en forbruger bliver ringere stillet som følge af en takstomlægning ikke kan anses for urimeligt efter lovens bestemmelser.

72.               -----

73.               Udvalget finder det ikke urimeligt at den forsyningsvirksomhed overgår fra m3-måling til energimåling uden at give kompensation til forbrugere, der har investeret i energibesparende foranstaltninger."

74.               Ankekendelsen af 3. januar 1989:

75.               -----

76.               "Forbrugeren, der har fejlmonteret en cirkulationspumpe, er skyld i, at måleren har registreret det uforholdsmæssigt store forbrug, men mener, at der ikke har fundet en sædvanlig afkøling af fjernvarmevandet sted, og der er ikke hentet så mange kalorier ud af fjernvarmevandet, som registreringen umiddelbart skulle tilsige.

77.               Fjernvarmeværket mener ikke på noget tidspunkt at have kunnet registrere en højere returtemperatur, og mener derfor at have samme omkostninger til transport og genopvarmning af den forbrugte varmemængde, uanset om der har fundet aftag sted i klagerens ejendom eller ej.

78.               -----

79.               Forbrugeren er selv skyld ti den opståede funktionsfejl, og må derfor fuldt ud holde værket skadesløs for de omkostninger, det er blevet påført.

80.               -----

81.               De omkostninger, der ----- kan opkræves betaling for, er dels meromkostninger, som følge af den forringede afkøling (øget ledningstab, pumpeudgifter etc.) dels til administration mv.

82.               Ankekendelsen af 19. april 1991:

83.               "Fremløbstemperaturen ------ i et fjernvarmesystem vil altid variere ? afhængig af årstid, belastning samt afstand til varmeværket.

84.               Udvalget har tidligere truffet afgørelser, hvor det ikke findes urimeligt, at fremløbstemperaturen kan variere, ligesom den målte fremløbstemperatur på 77,5 gr. C ikke kan findes urimelig."

85.               Ankekendelsen af 19. december 1991:

86.               "De har ----- klaget over, --- den kommunale varmeforsyning ikke vil montere et omløb på fjernvarmestikledningen, der ----- har resulteret i ekstra drikkevandsforbrug og vandafledningsafgift.

87.               Dette merforbrug er -----forårsaget af, at fremløbstemperaturen fra værket ikke er tilstrækkeligt højt.

88.               Værket har målt fremløbstemperaturen i Deres ejendom i en periode i december1990 og fundet en gennemsnitlig fremløbstemperatur på 72 gr. C.

89.               Et sådan temperatur kan ikke ----- anses for urimelig

90.               Udvalget har i en række sager bestemt, at det ville være urimeligt, at værkerne ikke leverer vand med en tilstrækkelig høj fremløbstemperatur

91.               -----

92.               Værket har tilbudt, at der på ejendommen blev monteret energimåler, og at der ? i modsætning til de øvrige forbrugere ? skulle afregnes efter denne måler.

93.               -----

94.               Herudover er tilbudt en refusion på 102 m3 for 1990.

95.               Der kan være en ulighed i afregningen mellem på den ene side de forbrugere, der er placeret tæt på værket, og på den anden side de forbrugere, der ligger langt derfra. Denne ulighed kan helt elimineres ved brug af afregning efter energimåler"

96.               Ankekendelsen af 6. januar 1992:

97.               "---- ikke rimeligt, at der ----- opkræves betaling for et samlet varmeforbrug på 1.523 m3. Der må finde en beregning sted.

98.               -----

99.               Værket må være berettiget til at opkræve betaling for øvrige omkostninger, herunder meromkostninger som følge af den forringede afkøling/øget ledningstab, pumpeudgifter etc. samt omkostninger til administration m.v.)

100.           -----

101.           Det kan ikke tillægges betydning, om forbrugeren har været vidende om en fejl og ikke har udbedret denne. Afgørende må være, hvilket varmeaftag, der har fundet sted. Hertil kommer betaling for omkostning, forbundet med tilførslen af varme.

102.           -----

103.           Opgørelse over øget ledningstab vil ikke blive betragtet som urimelig, såfremt der opkræves en merbetaling på 20 % for de omkostninger, der har været forbundet med vandgennemstrømningen."

104.           -----

105.           Ankenævnet anfører, "at nævnet, under de foreliggende omstændigheder, hvor forbrugeren den 31. januar 1990 er blevet gjort opmærksom på, at der var noget galt med anlægget, og hvor det efter det oplyste må lægges til grund, at det registrerede merforbrug ikke skyldes fejl ved måleren, men ved selve anlægget, imidlertid finder, at det ikke i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, kan anses for urimeligt, at klageren efter dette tidspunkt med tillæg af det for udbedringens foretagelse nødvendige tidsrum hos forbnrugeren kræver betaling for det registrerede varmeforbrug."

106.           Nævnet ophæver derfor udvalgets afgørelse og hjemviser sagen.

107.           Ankekendelsen af 15. juni 1993:

108.           -----

109.           Ankekendelsen af 30. november 1995:

110.           -----

111.           "I et fjernvarmesystem vil der altid være kunder yderst på ledningsnettet, der ikke modtager varme med samme indgangstemperatur, som kunder, der ligger tæt på produktionsstedet. En forhøjelse af fremløbstemperaturen eller andre generelle forhold, der vil kunne bringe Deres fremløbstemperatur op, ville for det samlede fjernvarmesystem være bekosteligt. På denne baggrund finder udvalget ikke, at den urimelighed, De påføres, er af en sådan størrelse, at denne kan anses for omfattet af varmeforsyningslovens § 21, stk. 5.

112.           -----

113.           Udvalget og ankenævnet har i en række tilfælde accepteret at fjernvarmeværker anvender fremløbstemperaturer ned til 60 gr. C, som gennemsnit for en periode.

114.           -----

115.           I et fjernvarmesystem vil forbrugerne yderst på ledningsnettet ikke få samme indgangstemperatur på det varme vand, som de forbrugere, der ligger tæt på produktionsstedet. Skal temperaturen hæves for denne del af forbrugerne, vil løsningen være bekostelig for det samlede fjernvarmesystem.

116.           Udvalget har ikke ved at oplyse klagerne om, at udvalget og ankenævnet i en række tilfælde har accepteret fremløbstemperaturer ned til 60 gr. C som gennemsnit for en periode, dermed tilkendegivet, at en lavere temperatur uden videre er urimelig. 60 gr. C som gennemsnitlig fremløbstemperatur er således ikke at betragte som en minimumsgrænse, som udvalget har accepteret. der er alene tale om en henvisning til nogle afgørelser, hvor bedømmelsesgrundlaget har været en faktisk fremløbstemperatur på 60 gr. C.

117.           -----

118.            Da der er tale om et gennemsnit over en periode, vil der være tidspunkter, hvor fremløbstemperaturen er lavere end gennemsnittet, og andre, hvor den er højere. Det er ikke rimeligt ved en bedømmelse alene at betragte sommerperioden. På den anden side må fremløbstemperaturen i sommerperioden naturligvis  ikke blive så lav, at den fornødne varme ikke kan etableres hos forbrugerne.

119.           -----

120.           Udvalget finder i øvrigt ikke, at en gennemsnitsfremløbstemperatur på 56,5 gr. C eller 59 gr. C er urimelig."

121.           -----

122.           Ankenævnet anfører, " at nævnet finder, at vurderingen af, om priser og betingelser i medfør af varmeforsyningsloven § 21, stk. 5, må anses for "urimelig", må foretages ud fra en helhedsvurdering. Ved vurderingen af fremløbstemperaturens betydning for, hvilken pris klagerne må betale for at få leveret fjernvarme til deres ejendomme, må under de foreliggende omstændigheder derfor også indgå det forhold, som klageren har påberåbt sig vedrørende fremløbstemperaturens betydning for deres udgifter til øget forbrug af koldt vand".

Energitilsynets afgørelser

123.           Den 28. august 2000 blev under meddelelser fra sekretariatet omtalt en afgørelse truffet af sekretariatet vedrørende i en henvendelse fra en forbruger under Københavns Energi vedrørende afregning for "god afkøling" i forbindelse med fraflytning fra et tidligere forbrugssted.

124.           Ifølge afgørelsen var det - under henseende til, at den faktiske afkøling af fjernvarmevandet ændres afhængig af årstiden - ikke fundet urimeligt i varmeforsyningslovens forstand, at Københavns Energi baserede beregningerne på gennemsnittet af et helt års varmeaftag, og der var således ikke fundet grundlag for at gribe ind overfor den af forsyningsskabet anvendte beregningsmetode.

125.           Af den tarifvejledning, som Danske Fjernvarmeværkers Forening havde udarbejdet, og hvis indhold var tiltrådt af Gas- og varmeprisudvalget, fremgik endvidere, at udgangspunktet for anvendelse af afkølingstariffer var aflæsning af forbruget for et helt år.

126.           Forbrugeren har den 25. juli 2000 indbragt denne afgørelse for Energiklagenævnet.

127.           Den 28. august 2000 blev endvidere under  meddelelser fra sekretariatet omtalt en henvendelse fra Hundige Fjernvarmeværk A.m.b.a., der anmodede sekretariatet om en udtalelse til et af værket fremsendt vedtægtsudkast.

128.           Vedtægternes ordlyd og indhold afveg på flere punkter fra DFF's standardvedtægt, som er taget til efterretning af det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg.

129.           Sekretariatet fremsendte bemærkninger til vedtægterne og foreslog samtidig at afholde et møde med fjernvarmeværket. På mødet blev der opnået enighed om en rettelse af vedtægterne, som sekretariatet fandt acceptabel, dog undtaget en række punkter. Vedrørende disse punkter har sekretariatet meddelt H.F., at man ikke for nærværende vil foretage sig yderligere, men samtidig understreget overfor H.F., at H.F. ikke kan forvente at få medhold i en eventuel sag vedrørende dette spørgsmål. De punkter, som sekretariatet forlangte ændret var følgende:

 

1.      -----.

2.      -----.

3.      -----.

4.      -----.

5.      -----.

6.      -----.

7.      Sekretariatet fandt det urimeligt, at den normerede afkølingstemperatur først kendes med udgangen af året, hvilket svarer til at lave en tarif med tilbagevirkende kraft.

8.      -----.

130.           Den 29. januar 2001 behandlede udvalget en klage vedrørende Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings opgørelse af udgifter ved uudnyttet gennemløb af fjernvarmevand.

131.           En mindre boligforening i Aalborg havde klaget over, at Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings beregnede sig for store omkostninger, når forsyningen skulle yde refusion efter anlægsfejl m.v.

132.           Hos klageren var der sket en mangedobling af forbruget af fjernvarme på grund af en fejlindstilling af anlægget, som foreningen selv var skyld i.

133.           Som følge af denne fejl havde fjernvarmeforsyningen korrekt beregnet, hvad der var normalforbrug for den pågældende periode og hvad der var merforbrug som følge af fejlen.

134.           For det beregnede normalforbrug havde forsyningen opkrævet sædvanlig varmepris pr. m3. For den resterende del af forbruget havde forsyningen ydet refusion (prisafslag), således at ejendommen kun havde betalt forsyningens omkostninger ved at levere merforbruget.

135.           Efter nærmere undersøgelse havde sekretariatet konstateret, at Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings gennem en årrække ikke havde administreret i overensstemmelse med Gas- og Varmeprisudvalget praksis. Fjernvarmeforsyningen havde opkrævet alt for store beløb i disse tilfælde, idet forsyningen også havde beregnet sig dækning for omkostninger, der ikke var en forårsaget af fejlene hos de pågældende forbrugere. Fjernvarmeforsyningens opgørelser af meromkostninger var dermed i strid med de principper, udvalget havde fastsat.

136.           I henhold til Gas- og Varmeprisudvalgets praksis kunne der kræves betaling for forøgelse af varmetab i ledninger, øgede produktionspriser på kraftværk, ekstra eludgifter samt øgede udgifter til administration.

137.           Formanden anførte, at denne sag drejede sig om hvilket beløb, Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning kunne opkræve, når der har været et merforbrug som følge af anlægsfejl o.l.

138.           Som sagen var beskrevet var det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg gennem en årrække blevet misinformeret om de faktiske opgørelsesprincipper i Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Dette forhold skulle bringes på plads nu.

139.           Kontorchefen oplyste, at Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning havde anmeldt nye leveringsbetingelser pr. 1. januar 2001, som lå tæt op af de bestemmelser, som Danske Fjernvarmeværkers Forening brugte i sin medlemsvejledning. Sekretariatet havde imidlertid ikke haft lejlighed til at vurdere dette materiale, der heller ikke indgik i det materiale, der var udsendt til tilsynets møder.

140.           Formanden fandt, at afgørelsen måtte udsættes, til det var afklaret, hvilken betydning ændringen i Fjernvarmeforsyningens bestemmelser for refusion ville have for sagen. Han foreslog, at han afhandlede sagen med sekretariatet, og at medlemmerne bemyndigede ham til at træffe afgørelse på tilsynets vegne.

141.           Energitilsynet vedtog at bemyndige Formanden til at træffe afgørelse i sagen på tilsynets vegne.

142.           Formandsafgørelsen, der er indeholdt i et ændret notat, er afsendt den 7. februar 2001, og er sålydende:

143.           "Det meddeles Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning

144.           at opgørelse af 27. oktober 1999 af udgifter ved uudnyttet merforbrug ikke er udarbejdet i overensstemmelse med den under Gas- og Varmeprisudvalget fastlagte praksis, hvorefter der alene kan beregnes dækning for omkostninger, der er en dokumenteret følge af merforbruget. Efter praksis kan der til dækning af disse omkostninger beregnes 30% af den normale varmepris eller en højere procent, hvis det dokumenteres, at meromkostningerne er større. Den foretagne refusion overfor forbrugerne med de udfra forsyningens opgørelse fastlagte procenter må derfor anses for urimelig i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4

145.           at den overfor klageren anvendte refusionsprocent, der er beregnet udfra tilsvarende opgørelse af 16. december 1997, må anses for at have samme mangler og derfor må anses for urimelig i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4

146.           at de beløb, som forsyningen måtte tilbagebetale forbrugere, der er blevet opkrævet for store beløb i forbindelse med refusionsafregninger, kan betragtes som nødvendige omkostninger i medfør af varmeforsyningslovens §20, stk. 1 og kan dermed inddækkes over de ordinære varmepriser.

147.           at punkt 12.2 om refusion af merforbrug i forsyningens leveringsbestemmelser, der har været gældende indtil 1/1 2001, ud fra formulering og indhold må anses for urimelig efter varmeforsyningslovens §21, stk. 4, når henses til den måde, bestemmelsen har været administreret på i forhold til klager i denne sag og i tidligere sager, hvor refusion er ydet ud fra samme bestemmelse."

148.           Energitilsynet blev den 26. februar 2001 under "Meddelelser fra formanden" orienteret om formandsafgørelsen.

149.           Den 30. april 2001 behandlede tilsynet en klage over beregning af kraftvarmetillægget for medlemmer af det nu nedlagte Vadum Fjernvarme Andelsselskab

150.           Bestyrelsen for det nedlagte andelsselskab Vadum Fjernvarme klagede den 11. januar 2000 over beregningen af det kraftvarmetillæg, som Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning opkræver hos de tidligere medlemmer af Vadum Fjernvarme Andelsselskab.

151.           Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning (AAK) overtog som følge af kommunens varmeplan fra 1987 et antal selvstændige kraftvarmeforsyninger,  som derefter er blevet bundet fysisk sammen med det centrale anlæg via transmissionsledninger. I forbindelse med overtagelserne blev der beregnet et kraftvarmetillæg, som kunderne i de overtagne selskaber skulle betale udover AAKs almindelige fjernvarmetarif. Kraftvarmetillægget er ens for alle kraftvarmeselskaber, der blev overtaget som følge af varmeplanen fra 1987. Gas- og Varmeprisudvalget behandlede på 2 møder i 1995 spørgsmålet om beregningen af kraftvarmetillægget. Udvalget besluttede, at kraftvarmetillægget som dette forelå beregnet, samt den tid i hvilken dette tillæg ville blive opkrævet, ikke var urimeligt.

152.           Klagerne fremførte, at forudsætningerne for beregningen af kraftvarmetillægget efterfølgende var ændret, idet der var blevet tilsluttet en stor kunde - nemlig den militære del af Ålborg Lufthavn. De mange kvadratmeter BBR-areal, som denne del af lufthavnen udgør, burde efter klagerens opfattelse medregnes ved beregningen af kraftvarmetillægget.

153.           Klagerne anmodede desuden om, at Energitilsynet revurderede spørgsmålet om regulering af  kraftvarmetillægget, idet klagerne mente, at der var uoverensstemmelse mellem Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 25. september 1995 om beregning af kraftvarmetillægget og forudsætningen om, at Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning ikke må opnå dækning for mere end der faktisk er investeret.

154.           Bestyrelsen bad endelig Tilsynet om at vurdere, om en minimums indgangstemperatur i Vadum på 65° er passende, når der andre steder i Aalborg efter klagerens opfattelse leveres en væsentlig højere indgangstemperatur til en billigere pris, idet der andre steder i Aalborg ikke opkræves kraftvarmetillæg.

155.           Kollektive forsyningsanlæg kan i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. I bemærkningerne til den nye varmeforsyningslov præciseres, at det forudsættes, at prisfastsættelsen sker efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

156.           Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning havde fulgt Gas- og Varmeprisudvalgets beslutning af  25. september 1995 om beregning af kraftvarmetillægget. Herved sikres, at forsyningen får forrentet og afskrevet investeringerne.  Kraftvarmetillægget vejer således ens for de forbrugere, der blev tilsluttet først og de forbrugere, der blev tilsluttet sidst.

157.           De oplysninger som forsyningen havde indsendt viste, at Aalborg Kommunes fjernvarmeforsynings leveringsbetingelser var overholdt for så vidt angår fremløbstemperaturerne i Vadum.

158.           Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning og klagerne var ikke enige i de faktuelle oplysninger vedrørende fremløbstemperaturerne i Vadum. Påstand stod mod påstand, og da Energitilsynet normalt ikke foretager nogen bevisbedømmelse, var parterne i tilsvarende sager tidligere blevet  henvist til at få en sådan tvist bedømt af de almindelige domstole.

159.           Energitilsynet vedtog,

160.           at  Energitilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, finder, at Aalborg Kommunes fjernvarmeforsynings beregning af kraftvarmetillægget ikke er urimeligt, og at Tilsynet finder,  at  afregningsforholdene for Lufthavn Nord er fastsat i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 20, stk. 5.

161.           at Energitilsynet  på  baggrund af de i sagen fremlagte oplysninger finder,  at Aalborg Kommunes fjernvarmeforsynings leveringsbestemmelser vedrørende fremløbstemperaturerne ikke er urimelige, jf. lovens § 21. stk. 4. Endvidere meddeles, at Tilsynet ikke har kompetence til at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt fremløbstemperaturen  er lavere i Vadum end andre steder i Aalborg Kommunes fjernvarmeforsynings forsyningsområde som hævdet af klageren, men bestridt af Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning. Klageren henvises til at få tvisten bedømt af de almindelige domstole.

Bilag

 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO