Forsyningstilsynet offentliggør ny vejledning om regler for habilitet og dokumentation for markedsmæssighed i elsektoren

28-04-2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren udmøntede i juni 2022 nye styrkede regler for bl.a. habiliteten af elnetvirksomheders ledelser, dokumentation af markedsmæssighed i koncerninterne handler og dataadskillelse. Dele af de regler har Forsyningstilsynet i dag offentliggjort en ny vejledning om.

Ministerens udmøntning af reglerne skete i form af en ny bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, der trådte i kraft 1. juli 2022. Reglerne er bl.a. indrettet til at sikre habiliteten i forhold til en bredere kreds af virksomheder end før, samtidig med at kravene til virksomhedernes dokumentation af markedsmæssigheden i deres interne handler er blevet skærpet.

Forsyningstilsynets nye vejledning vil i den kommende tid blive udvidet med yderligere relevante afsnit, herunder om dataadskillelse. Tilsynet har endvidere planlagt en opdatering af en eksisterende vejledning om program for intern overvågning i overensstemmelse med den nye netvirksomhedsbekendtgørelse.

Find Forsyningstilsynets nye vejledning her

Pressekontakt Jacob Klok, tlf.: 4171 5360

Øvrige henvendelser, tlf.: 4171 5400