Elnetvirksomheders omkostninger til energibesparelser falder

Elnetvirksomhedernes omkostninger til opfyldelsen af branchens aftale med regeringen om gennemførelse af energibesparelser er faldet for andet år i træk. Det viser Forsyningstilsynets nye benchmarksanalyse af indsatsen i 2018, som udkommer i dag.

Samlet set viser analysen, at net- og distributionsvirksomhedernes gennemsnitlige omkostninger pr. sparede kWh faldt fra 45,8 øre/kWh i 2017 til 43,1 øre/kWh i 2018. Tager man udgangspunkt i niveauet på 49,1 øre/kWh i 2016 er der sammenlagt tale om en reduktion i omkostningerne over de sidste to år på 6 øre/kWh.

Forsyningssyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, anser udviklingen som positiv, men vurderer samtidig, at det er for tidligt at tale om en decideret tendens.

”To år er for kort tid til at begynde at tale om årsager. Men det er en udvikling, vi følger nøje ikke mindst i forbindelse med vores arbejde med at sikre, at elnetvirksomhedernes energispareindsats sker på markedsmæssige vilkår til fordel for forbrugerne. Det er i sidste ende dem, der betaler for indsatsen over elregningen,” siger Carsten Smidt.

Kontakt

Jacob Klok, Kommunikationskonsulent, tlf. 41 71 53 60: jakl@forsyningstilsynet.dk