Energinet og TenneT’s monitoreringsrapport 2018

Forsyningstilsynet har sammen med den tyske regulator, Bundesnetzagentur, vurderet Energinet og TenneT’s monitoreringsrapport for kalenderåret 2018 vedr. den dansk-tyske aftale (såkaldt ”Joint Declaration”)

Det er denne aftale, som siden 2017 har øget day-ahead kapaciteten i elmarkedet mellem DK1 og DE.

DUR og BNetzA er enige om, at den særlige modhandelsmodel er omkostningseffektiv og at modellen gennem hele tiden har leveret det ønskede volumen af nedregulering, hvilket er tilfredsstillende. TSO'ernes rapportering er også tilfredsstillende.

Derudover har DUR og BNetzA et par ekstra anmodninger til næste års rapport:

  • Ønske om beskrivelse af  virkningen af netudviklingen på den forventede evne til at transportere fysisk kraft ved DK1-DE-grænsen.
  • Ønske om angivelse af, hvilken TSO der er den anmodende part i forbindelse med op- eller nedregulering.
  • Ønske om angivelse af, hvordan specialregulering vil blive leveret i lyset af kommende europæiske balanceringsplatforme / fremtidig model for modhandel.
På grund af TenneT-forpligtelser er BNetzA og DUR også af den opfattelse, at der ikke er nogen grund til at indlede en proces, hvor årsagerne til at evt. overskridelse af omkostningsbegrænsningerne analyseres.

TSO’ernes rapport kan tilgås her

Regulatorernes vurdering kan tilgås her