Faldende forbrugerpriser på el i EU og Danmark i 2017

Den gennemsnitlige forbrugerpris på elektricitet havde ikke alene kurs nedad i Danmark i fjor. Det samme gjorde sig også gældende i de øvrige EU-lande

Den gennemsnitlige forbrugerpris på elektricitet havde ikke alene kurs nedad i Danmark i fjor. Det samme gjorde sig også gældende i de øvrige EU-lande. Tallene fremgår af ACERs og CEERs årlige markedsmonitoreringsrapport for 2017, som netop er offentliggjort.

ACER, Agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, og CEER, samarbejdsorganisationen for regulatorer i Europa. Forsyningstilsynet deltager i begge organer.

Prisen for elektricitet for den almindelige forbruger - en modelhusholdning med forbrug på 3500 kWh/år boende i hovedstæder - faldt i 2017 på europæisk plan med 0,4 pct. - med 0,204 €/kWh / 1,52 øre/kWh). For industrien er faldet på 1,9 pct. - 0,104 €/kWh / 0,78 øre/kWh.

Til sammenligning faldt de danske priser for forbrugere med 1,8 pct. – med 0,303 €/kWh / 2,26 øre/kWh. For industrien var faldet i elpriserne 3,8 pct. - 0,240 €/kWh / 1,79 øre/kWh. Elprisen er opgjort som energiprisen, transport af elektricitet samt skatter, afgifter, PSO og moms.

Med udgangspunkt i en modelhusholdning i de respektive EU-hovedstæder med et årligt forbrug på 3.500 kWh/år kan de forskellige komponenter, der tilsammen udgør modelforbruget i EU og Norge opgøres. Danmark er dyrest med 1.095€/år / 8.169 kr./år, fulgt af Tyskland med 1.045 €/år / 7.796 kr./år. Danmark har nogle af de laveste rene elpriser(energi) i EU og Norge, kun overgået af Litauen, Bulgarien og Slovakiet.

De danske elpriser for forbrugere er sammensat af energiprisen (14 pct.), nettransport (21 pct.) og skatter, afgifter, moms og PSO (tilsammen 66 pct.). Danmark er det land i EU+Norge med det højeste afgiftsniveau efterfulgt af Tyskland (54 pct.). Den 17. november 2016 blev der indgået en politisk aftale i Danmark om gradvist afskaffelse af PSO-afgiften i Danmark fra 2017-2022, og med energiaftalen fra 2018 vil også afgifterne over en periode blive sat ned.

Pris for 1 kWh el i EU + Norge for modelhusholdning i EU-hovedstæder fordelt på priskomponenter –  € cent/kWh  (se figur i fuld størrelse)


Kilde: ACER og CEER, Eurostat samt Forsyningstilsynets egne beregninger. EU-gennemsnit beregnet i søjle i midten. Priserne er vist i € cent/kWh for at kunne sammenligne på tværs af lande.

Rapporten fra ACER og CEER kan ses her