Revideret kvartalsstatistik for naturgasprisen

På grund af en beklagelig fejl i den tidligere offentliggjorte statistik for perioden 4. kvartal 2018 til og med 3. kvartal 2019 offentliggør vi i dag en revideret udgave.

Fejlen berører første del af statistikken, som omhandler gasprisen for husholdningskunder, herunder den angivne distributionstarif. Fejlen har medført, at den samlede gennemsnitlige gaspris er blevet angivet en smule for højt, samtidig med at priserne for husholdningskunder fordelt på produkttype tillige blev lidt forkerte.

Den oprindelige og reviderede kvartalsstatistik kan findes her: https://forsyningstilsynet.dk/tal-fakta/priser/naturgasprisstatistik

Kontakt:

Kommunikationskonsulent Jacob Klok, tlf. 41 71 53 60: jakl@forsyningstilsynet.dk