Dansk-svensk selv-evaluering af det nationale gas-engrosmarked

18-08-2017

Den danske energi-regulator Energitilsynet - nu Forsyningstilsynet - og den svenske energi-regulator Energimarknadsinspektionen har lavet en fælles selv-evaluering af det dansk-svenske engrosmarked for gas i medfør af den europæiske Gas Target Model fra ACER

Selvevalueringen blev fremsendt til det europæiske energiagentur, ACER, i juli 2017. Selv-evalueringen er udført i overensstemmelse med den model (og måltal), som ACER har opstillet i Gas Target Model (GTM), der er et visionspapir for udviklingen af det europæiske gasmarked.

GTM fokuserer på velfungerende engrosmarkeder, forsyningssikkerhed og den fremtidige rolle for naturgas. GTM lægger op til, at de nationale energi-regulatorer i EU regelmæssigt – og som udgangspunkt hvert tredje år - skal lave en "selv-evaluering" af deres nationale gasmarked (engros). Hvis evalueringen viser, at det nationale gasmarked ikke kan forventes at opfylde.

Gas Target Model fokuserer på engrosmarkeder, forsyningssikkerhed, og gassens rolle i det fremtidige energimix. GTM lægger op til, at de nationale energi-regulatorer i EU med mellemrum skal gennemføre evalueringer af deres nationale gasmarkeder, og, hvis resultaterne viser, at det nationale engrosmarked ikke er velfungerende, så bør den nationale regulatorer/medlemsstaten tage initiativ til at gennemføre markedsreformer for at forbedre markedet.

Resultaterne af den dansk-svenske selvevaluering viser, at det dansk-svenske marked ikke lever op til alle GTM kriterier, for hvad der udgør et velfungerende marked. Specielt viser resultaterne, at markedet kan blive forbedret ved at fokusere på markedsdeltagernes behov ("market participants’ needs").

Der er imidlertid en række projekter i pipelinen inden for de næste få år, som kan støtte en positiv udvikling af det dansk-svenske marked – f.eks. Baltic Pipe projektet, en LNG terminal i Gøteborg, en fælles dansk-svensk balancezone m.fl.

Energitilsynet og Ei anbefaler derfor, at der ikke igangsættes større markedsreformer før næste selvevaluering, som tilsynet og Ei forventer at gennemføre i 2020.

Selv-evalueringen kan læses her: