Energitilsynets fjernvarmestatistik har til formål at belyse centrale forhold og tendenser i fjernvarmesektoren gennem en række udvalgte figurer og tabeller.
Fjernvarmestatistikken er hovedsageligt baseret på de anmeldelser, som fjernvarmeselskaberne løbende indberetter til Energitilsynet, suppleret med variable konstrueret af Sekretariatet for Energitilsynet (SET) og data fra eksterne kilder så som Danmarks statistik. Disse data giver mulighed for at lave figurer og tabeller, som kan bidrage til at belyse forhold i fjernvarmesektoren, som der ikke tidligere har været datagrundlag for eller at vise veldokumenterede forhold i en ny sammenhæng.
Fjernvarmestatistikken opdateres og udbygges løbende, efterhånden som datagrundlaget muliggør det, og ny data indberettes. Datagrundlaget for hver tabel eller figur er oplyst i kildeangivelsen under figuren eller tabellen.
Fjernvarmestatistikken er opdelt på en række hovedområder:
- Fjernvarmesektoren i samfundsøkonomien
- Priser på fjernvarme
- Produktion af fjernvarme