Energitilsynet godkender metode til udbud af indkøb af kontrakter for sekundære elreserver

Leveringsevnekontrakterne skal sikre en kapacitet til levering af sekundære reserver i Danmark i de tilfælde, hvor der ikke kan leveres el fra Norge

I denne sag har Energitilsynet taget stilling til Energinet.dk’s metode for udbud af indkøb af leveringsevnekontrakter for sekundære reserver på elområdet. 

Leveringsevnekontrakterne skal sikre en kapacitet til levering af sekundære reserver i Danmark i de tilfælde, hvor der ikke kan leveres el fra Norge gennem transmissionslinjen SK4 – fx ved planlagte vedligeholdesesarbejder mv., pludselige nedbrud eller flaskehalse i de interne norske net m.m. Leveringsevnekontrakterne skal også medvirke til dansk deltagelse på et kommende internationalt marked for sekundære reserver (FRR-A – Frequency Restoration Reserves (Automatic)) ved at udnytte samhandel med nabo-TSO´er. 

Leveringsevnekontrakterne omfatter ikke konkrete leverancer af sekundære reserver. Leveringsevnekontrakterne skal alene sikre, at der vil være bydere ved et udbud af en konkret leverance af sekundære reserver (j. nr. 14/12336).

Fakta: Forsyningstilsynet

har overtaget alle opgaver fra Energitilsynet 1. juli 2018