Godkendelse af vilkår for adgang til Skagerrak-forbindelsen

Energitilsynet har godkendt, at Energinet.dk reserverer en del af elkapaciteten i Skagerrakforbindelsen

Energitilsynet har godkendt, at Energinet.dk reserverer en del af el-kapaciteten i Skagerrakforbindelsen til udveksling af sekundære reserver.

Reservationen kan finde sted, når en 4. forbindelse i Skagerrak-forbindelsen idriftsættes i 2014.

Energinet.dk har oplyst, at reservation vil medføre større samfundsmæssig nytte, end hvis hele kapaciteten stilles til rådighed for engros-markedet.

Godkendelsen indebærer, at Energinet.dk efter 1 års drift kan kvantificere den oplyste samfundsmæssige nytte, herunder at reservation alene sker med henblik på udveksling af sekundære reserver (j. nr. 4/0820-0304-0020).

Fakta: Forsyningstilsynet

har overtaget alle opgaver fra Energitilsynet 1. juli 2018