Vejledning for forsyningspligtige elselskaber

Vejledningen skal sikre rimelig prisfastsættelse, og at aftaler bliver indgået på markedsbestemte vilkår

Formålet med vejledningen er for det første at sikre, at prisfastsættelsen sker efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier/kundegrupper giver anledning til.

For det andet at sikre, at aftaler som forsyningspligtselskabet indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder indgås på markedsbestemte vilkår.

For det tredje at informere om Energitilsynets udgangspunkt og vurderingsgrundlag specifikt i forbindelse med Tilsynets godkendelse af de forsyningspligtige elvirksomheders prisfastsættelse, herunder om grundlaget for Tilsynets pris- og avanceregulering.

Vejledningen skal gælde regulering af de forsyningspligtige elvirksomheder fra 1. juli 2003, hvad angår rammer for produktudbud og indkøb. Effektivitets- og avancereguleringen i denne vejledning vil først træde i kraft fra den 1. januar 2004. 3/1307-0300-0019

Fakta: Forsyningstilsynet

har overtaget alle opgaver fra Energitilsynet 1. juli 2018.