Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for en netvirksomheds aktiviteter omfattet af netbevillingen, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1127 af den 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomheder, der trådte i kraft den 1. juli 2021 (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen).
Denne udmelding vedrører reguleringsåret 2022, der indgår i den første femårige reguleringsperiode, som er påbegyndt den 1. januar 2018, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 2, nr. 17.
Udmeldingen af den foreløbige indtægtsramme for reguleringsåret 2022 er baseret på de foreliggende oplysninger om netvirksomhedens økonomi, herunder allerede trufne afgørelser vedrørende netvirksomhedens regulatoriske forhold. Den årlige indtægtsramme for 2022 kan derfor påvirkes af blandt andet senere trufne afgørelser vedrørende de regulatoriske forhold, f.eks. endnu ikke afgjorte ansøgninger om forhøjelser af indtægtsrammen eller senere indberettede regnskabsoplysninger. Forsyningstilsynet bemærker derfor, at den foreløbige indtægtsramme er vejledende, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 8, stk. 4.
Beregningsmodellen for netvirksomhedernes indtægtsrammer, som ligger til baggrund for udmeldingerne, kan ses under 'Hen filer' her på siden.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet den 7. januar 2022 har opdateret beregningsmodellen, da krav for utilstrækkelig leveringskvalitet beklageligvis ikke indgik i udmeldingen af de foreløbige indtægtsrammer for 2022 udmeldt den 22. december 2021.
Spørgsmål til den foreløbige indtægtsramme kan rettes til: