Afgørelse om E.ON Danmark A/S’ indrapporteringspligt til Gasprisguiden

Denne sag drejer sig om, hvorvidt E.ON Danmark A/S, der producerer og leverer el, gas og varme i Danmark er forpligtet til at indrapportere selskabets priser til Gasprisguiden.

E.ON Danmark A/S henvendte sig den 18. september 2018 til Forsyningstilsynet med henblik på genoptagelse af Forsyningstilsynets afgørelse fremsendt den 14. september 20181, som fastlagde, at E.ON Danmark A/S skulle betale 66.510 kr. i gebyr til Forsyningstilsynet, jf. §§ 10, 11 og 12 i myndighedsbetalingsbekendtgørelsen.

E.ON Danmark A/S mente ikke, at de var omfattet af indrapporteringspligten til Gasprisguiden, jf. § 3, stk. 3 i offentliggørelsesbekendtgørelsen og dermed ikke har indberettet produkter til Gasprisguiden, hvorfor selskabet ikke skulle betale gebyr til Forsyningstilsynet efter § 10 i myndighedsbetalingsbekendtgørelsen.

Det er Forsyningstilsynets vurdering, at E.ON Danmark A/S er omfattet af indrapporteringspligten, og at E.ON Danmark A/S derfor skal indrapporterede selskabets priser, jf. § 2, stk. 1 og stk. 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, til Gasprisguiden, jf. § 3, stk. 3 i bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynet offentliggør denne afgørelse på tilsynets hjemmeside i medfør af § 42 b, stk. 1 i lov om naturgasforsyning.