Høring over Dansk Energis anmeldelse af en nettilslutningsaftale for tilslutning med begrænset netadgang

Dansk Energi har den 22. juni 2018 anmeldt en standardiseret nettilslutningsaftale mellem netvirksomhed og anlægsejer, der regulerer de særlige forhold, der gælder for anlæg, der tilsluttes nettet med begrænset adgang.

Dansk Energi har samtidig anmeldt en vejledning om vilkår og betingelser for tilslutning med begrænset netadgang.

Forsyningstilsynet skal anmode eventuelle interesserede markedsaktører om at indsende bemærkninger til anmeldelsen senest den 6. september 2018.

Bemærkninger fremsendes til post@forsyningstilsynet.dk med CC til Lykke Leth Nielsen (llni@forsyningstilsynet.dk) og Helene Jakobsen (heja@forsyningstilsynet.dk).