Høring over Energinets anmeldelse af kravændring vedr. simuleringsmodeller for de nationale testcentre i Høvsøre og Østerild

Energinet har den 8. oktober 2021 anmeldt kravændring ift. Kommissionens Forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (Requirements for Generators, herefter ”RfG”).

Ændringskravet er målrettet vindmøller tilsluttet i de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild. Ændringen betyder, at der ved tilslutning af el-produktionsanlæg i disse nationale testcentre ikke kræves levering af simuleringsmodeller til Energinet. Ændringen af kravet for simuleringsmodeller vil alene vedrøre de nationale testcentre i Høvsøre og Østerild.

Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til metodeanmeldelsen senest den 7. december 2021 kl. 14:00 pr. e-mail til post@forsyningstilsynet.dk med kopi til Søren Peter Nielsen, spni@forsyningstilsynet.dk.

Høringssvar bedes venligst påføres Forsyningstilsynets journalnummer 21/01661.

Find anmeldelsen med og uden ændringsmarkeringer under 'Hent fil' her på siden.