Høring over Energinets anmeldelse af revision af systemforsvarsplanen

Energinet har den 8. oktober 2021 anmeldt revision af systemforsvarsplanen, jf. artikel 4, stk. 5, i Kommissionens forordning (EU) 2017/2196 af 24. november 2017 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse (NC ER).

Energinet beskriver, at det primære formål med opdateringen af systemforsvarsplanen er at sikre en effektiv implementering af ændringen af DSO'ernes automatiske og manuelle aflastningstrin med de laveste samlede omkostninger for alle involverede parter. Dette sikres ved at foreslå en harmoniseret implementering, som indfører ensartede deadlines for henholdsvis manuelle og automatiske aflastningstrin. Der er desuden foretaget en række redaktionelle rettelser samt tilføjelser.

De foreslåede ændringer i systemforsvarsplanen er foretaget på baggrund af et samlet nordisk studie ”Frequency Based Emergency Disconnection Policy Review for the Nordic Region”, som blev gennemført med udgangspunkt i det samlede nordiske synkronområde. På baggrund af denne undersøgelse har Energinet identificeret et behov for at opdatere systemforsvarsplanen.

Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til metodeanmeldelsen senest den 7. december 2021 kl. 14:00 pr. e-mail til post@forsyningstilsynet.dk med kopi til Søren Peter Nielsen, spni@forsyningstilsynet.dk.

Høringssvar bedes venligst påføres Forsyningstilsynets journalnummer 21/01683.

Find anmeldelsen med og uden ændringsmarkeringer under 'Hent fil' her på siden.