Høring over Energinets anmeldte metode for lokal fleksibilitet

Energinet har anmeldt en ændring til den metode for handel med lokal fleksibilitet til håndtering af lokale flaskehalse i transmissionsnettet, som Forsyningstilsynet godkendte den 30. juni 2021.

Metoden anvendes til håndtering af lokale flaskehalsproblemer i transmissionsnettet ved at regulere lokal produktion og forbrug. Det sker ved at anvende det eksisterende regulerkraftmarked til lokal nedregulering af produktion eller opregulering af forbrug. Ved at tilføje en specifik geografisk placering til bud i regulerkraftmarkedet opnås mulighed for lokal op- og nedregulering. De specifikke geografiske placeringer er nærmeste transformerstation i transmissionsnettet. 

Den anmeldte ændring indebærer, at der fremover stilles krav om geografisk information (geo-tag) på alle mFRR energibud (regulerkraftbud) for at sikre driftssikkerheden, ved overgangen til de automatiske mFRR energiaktiveringsplatforme. Overgangen forventes at finde i 4. kvartal 2023. Ændringen sker for at indgå automatisk aktivering af balanceenergi, der kan forværre lokale flaskehalse i transmissionsnettet samt for at kunne afhjælpe lokale flaskehalse i driftsøjeblikket.

Den anmeldte metodeændring kan tilgås her på siden under 'Hent filer'.

Eventuelle bemærkninger til anmeldelsen bedes henvise til Forsyningstilsynets j.nr. 22/01154 og indsendt til Forsyningstilsynet senest den 31. maj 2022 pr. digital post via kontaktoplysningerne her på siden.