Høring over Energinets anmodning om undtagelse fra fristen for at indføre 15 minutters ISP

Energinet har den 6. juni 2020 anmodet om undtagelse fra fristen for at indføre 15 minutters ubalanceafregningsperiode (Imbalance Settlement Period ”ISP”) til Forsyningstilsynet, med henblik på godkendelse.

Anmeldelse er sket i medfør af artikel 62 stk. 2 litra d i Forordning 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet (EBGL).

Deadline for indførsel af 15 minutters ISP i Danmark er den 18. december 2020 ifølge EBGL. Energinet har anmodet om at udsætte denne frist til den 22. maj 2023.

Anmodningen om undtagelse sker nationalt, og de øvrige nordiske TSO’er vil fremsende en tilsvarende anmodning til deres respektive nationale regulatorer.

Energinet har anmeldt:

  • Anmodning
  • Følgebrev

Forsyningstilsynet anmoder interesserede aktører om at indsende eventuelle bemærkninger til ovenstående anmodning til Forsyningstilsynet senest fredag den 31. juli 2020.

Bemærkninger fremsendes til post@forsyningstilsynet.dk med CC til Søren Lorenz Søndergaard (slrs@forsyningstilsynet.dk).