Høring over udkast til afgørelse vedr. Energinets anmeldelse af vilkår og betingelser i udbud af systemgenoprettelsesreserve i Østdanmark (DK2)

Forsyningstilsynet modtog den 31. januar 2020 en metodeanmeldelse fra Energinet vedrørende vilkår og betingelser for udbud af systemgenoprettelsesreserve i DK2

Systemgenoprettelsesreserven skal sikre, at Energinet selv kan spændingssætte transmissionsnettet inden for en rimelig tid, i tilfælde af spændingsløst transmissionsnet (blackout).

Forsyningstilsynet har som opfølgning af metodeanmeldelsen af 31. december 2020 udarbejdet et udkast til afgørelse. Udkastet til afgørelse og bilagene hertil kan findes under ”hent fil”.

Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede i at indsende bemærkninger til anmeldelsen til Forsyningstilsynet senest den 10. august 2020.

Bemærkninger kan indsendes til post@forsyningstilsynet.dk med CC til Henrik Gommesen (hgo@forsyningstilsynet.dk).