Høring over udkast til afgørelse vedr. Energinets metode for Cost Plus

Forsyningstilsynet har udarbejdet et udkast til afgørelse vedrørende Energinets metode for Cost Plus. Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede i at indsende bemærkninger til anmeldelsen til Forsyningstilsynet senest den 29. oktober 2021.

Metoden til betaling efter Cost Plus skal anvendes i følgende situationer:

  • Ved afhjælpende tiltag (beordringer) til sikring af forsyningssikkerheden, i medfør af systemansvarsbekendtgørelses § 25, stk. 1 og 2, jf. elforsyningslovens § 27 c, stk. 2.
  • Hvis Energinet foretager et udbud, hvor der ingen byder er, og Energinet derfor er tvunget til at foretage et afhjælpende tiltag for at fremskaffe ydelsen.
  • Som bund for den pris, der beregnes efter metoden for reguleret pris, jf. § 24 stk. 2, nr. 3 i systemansvarsbekendtgørelsen.
  • Som alternativt grundlag for en reguleret pris, når der ikke kan etableres en reguleret pris pga. manglende, for gamle eller for få historiske markedspriser.

Metoden skal sikre, at Energinet yder en rimelig betaling for de ydelser omfattet af elforsyningslovens § 27 c), stk. 2, som opretholder elforsyningssikkerheden. Derudover skal den bidrage til at skabe klare rammevilkår, der understøtter udviklingen af konkurrence på markedet for systemydelser.

Udkast til afgørelse og bilagene hertil kan findes under ”hent fil”.