Høring over udkast til afgørelse vedrørende Energinets anmeldte metoder om afskaffelse af krav om tællerstande i forskrift D1, H1 og I

Forsyningstilsynet sender udkast til afgørelse vedrørende Energinets anmeldte metodeændringer i forskrift D1, H1 og I i høring.

Energinet har anmeldt tre metoder til Forsyningstilsynet med henblik på at fjerne alle krav om tællerstande i forskrift D1, H1 og I. 

Energinet har som baggrund for de anmeldte metoder oplyst, at der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at kravet om virksomhedernes oplysning af målerstand i den specificerede faktura udgår i bekendtgørelse nr. 1696 af 25. november 2020 om elhandelsvirksomheders regninger, fakturering og faktureringsoplysninger til slutkunder, med virkning fra den 1. januar 2021.

Forsyningstilsynets reviderede faktureringsbekendtgørelse implementerer minimumskravene i artikel 18 og bilag I, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 direktiv 2019/944 om fælles regler for den indre marked for elektricitet.

Forsyningstilsynets udkast til afgørelse kan læses her:

Energinets metodeanmeldelse består af følgende dokumenter, som kan læses her:

De gældende markedsforskrifter kan læses på Energinets hjemmeside: https://energinet.dk/El/Elmarkedet/Regler-for-elmarkedet/Markedsforskrifter

Forsyningstilsynet skal bede om eventuelle bemærkninger til afgørelsesudkastet senest torsdag den 6. maj 2021.
Bemærkninger sendes til post@forsyningstilsynet.dk