Høring over udmelding af prisloft for opvarmet vand i 2023

Forsyningstilsynet skal i henhold til prisloftbekendtgørelsen udmelde et prisloft for opvarmet vand fra affaldsforbrændingsanlæg senest den 15. oktober 2022 gældende for år 2023.

Forsyningstilsynet foretager forudgående høring af udmeldingen ved at offentliggøre et udkast til udmelding af prisloft for opvarmet vand på Forsyningstilsynets hjemmeside. Virksomhederne og brancheorganisationerne på høringslisten i bilag 5 er blevet orienteret om høringen pr. e-mail.

Høringssvar vedrørende udkast til udmelding af prisloft for opvarmet vand fra affaldsforbrændingsanlæg kan fremsendes pr. e-mail til Troels Refsgaard Holm (trb@forsyningstilsynet.dk) senest onsdag den 12. oktober 2022. Spørgsmål til udmeldingen eller høringen i øvrigt kan ske til Troels Refsgaard Holm (trb@forsyningstilsynet.dk / +45 5171 0030) eller Peter Fejerskov-Quist (pfqu@forsyningstilsynet.dk / +45 4171 5380).

Den endelige udmelding af affaldsvarmeprisloftet for år 2023 offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside i Forsyningstilsynets afgørelsesdatabase senest den 15. oktober 2022.