Høring vedrørende Energinets forslag til metode for langsigtet kapacitetsberegningsmetode og forslag til metode til opdeling af langsigtet kapacitet, begge for CCR Hansa

Forsyningstilsynet modtog den 18. juni 2019 1) en metodeanmeldelse fra Energinet om forslag til langsigtet kapacitetberegningsmetode for kapacitetsberegningsregion Hansa og 2) en metodeanmeldelse fra Energinet om forslag til metode til opdeling af langsigtet kapacitet for kapacitetsberegningsregion Hansa

Forslag 1) drejer sig om at TSO’erne i CCR Hansa i fællesskab har udarbejdet en metode til beregning af langsigtet kapacitet på budområdegrænserne i Hansa. Denne kapacitet bruges som grundlag for beregning af udbud af transmissionsrettigheder og som prognose for fremtid kapacitet. Forslaget er stillet i medfør af Forward Capacity Allocation reguleringen artikel 10.

Forslag 2) drejer sig om at TSO’erne i CCR Hansa i fællesskab har udarbejdet en metode til opdeling af langsigtet kapacitet på budområdegrænserne i Hansa. Opdelingen deler langsigtet kapacitet til brug for transmissionsrettigheder og opdeler yderligere denne i forskellige produkter fx måneds- og årskapaciteter. Forslaget er stillet i medfør af Forward Capacity Allocation reguleringen artikel 16.

Forsyningstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til metodeforslagene senest tirsdag den 22. oktober 2019, kl. 15.00.   

Bemærkninger skal sendes til post@forsyningstilsynet.dk med kopi til specialkonsulent Søren Søndergaard slrs@forsyningstilsynet.dk og specialkonsulent Peter Fausbøll pefa@forsyningstilsynet.dk