Fjernvarmeprisen: Rigtig første gang

Energitilsynet har i oktober 2010 udgivet håndbogen ”Fjernvarmeprisen – rigtig første gang”.

Energitilsynet har i oktober 2010 udgivet håndbogen ”Fjernvarmeprisen – rigtig første gang”. Håndbogen blev sendt til samtlige fjernvarmeforsyninger og kan downloades til højre på siden. Håndbogen om varmeforsyningslovens regler om anmeldelse af budget og priseftervisning blev annonceret på dialogmøderne i august 2010.

Håndbogen ”Fjernvarmeprisen – rigtig første gang” er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, Energitilsynets sekretariat har fået i forbindelse med arbejdet med varmeforsyningsvirksomhedernes opgørelser og anmeldelser efter varmeforsyningsloven. Håndbogen er primært tænkt som en hjælp til forsyningernes ledelser, der skal godkende varmeregnskaberne.

Har I brug for et yderligere eksemplar af bogen, kan det fås ved henvendelse til Energitilsynets sekretariat på e-mail: post@energitilsynet.dk eller tlf.: + 45 4171 5400.

Bemærk - der er en fejl i fodnoten til tabellen på side 46 i den trykte udgave. Fejlen er blevet rettet i PDF-udgaven. Desuden er kravet om elektronisk indberetning ikke afspejlet i håndbogen, da den er udarbejdet før 1. januar 2015, hvor det blev obligatorisk at indberette elektronisk.