Forhåndsgodkendelser af nødvendige nyinvesteringer

Energistyrelsen udsendte i forlængelse med udstedelsen af BEK 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven en vejledning.

Energistyrelsen udsendte i forlængelse med udstedelsen af BEK 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven en vejledning[1].  

Af Energistyrelsens vejledning fremgik, at Energitilsynet kunne give forhåndsgodkendelser i forbindelse med virksomhedernes planlagte "nødvendige nyinvesteringer", jf. § 2, stk. 1 nr. 13, og § 13, stk. 1 nr.1 i BEK 1520. Formålet med forhåndsgodkendelserne var, at netvirksomhederne skulle kunne opnå en større sikkerhed om de økonomiske vilkår i forbindelse med virksomhedernes beslutninger om gennemførelse af nødvendige nyinvesteringer.  

Der har nu har vist sig en rimelig fast praksis om, hvad der forstås ved "nødvendige nyinvesteringer" og Energistyrelsen har i forbindelse med folketingets behandling af lovforslaget L3 besluttet, at den omtalte vejledning ikke længere er gældende.  

Dermed har Energitilsynet ikke længere det formelle grundlag til at forhåndsgodkende projekter vedrørende "nødvendige nyinvesteringer", hvorfor udstedelsen af forhåndsgodkendelser ophører med øjeblikkelig virkning.  

Det skal bemærkes, at denne beslutning ikke har betydning for, hvilke projekter der efter gennemførelsen kan godkendes som "nødvendige nyinvesteringer", og Energitilsynet vil fortsat kunne give almindelige vejledende udtalelser om forståelse af reglerne.   

[1] Seneste udgave er fra november 2006