Klimaregnskaber

Forsyningstilsynet offentliggør hvert år sit klimaregnskab:
En oversigt over de drivhusgasser, Forsyningstilsynet har udledt i det pågældende år.

Forsyningsstilsynet udarbejder årligt et klimaregnskab som et led i bestræbelserne på at overholde Parisaftalens klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Klimaregnskabet indeholder en oversigt over de drivhusgasser, som Forsyningstilsynet har udledt det pågældende år omregnet i CO2-ækvivalenter (CO2e). Klimaregnskabet skal hjælpe Forsyningstilsynet til at få indsigt i vores klimaaftryk, og giver et indblik i, om vi er på rette vej med at reducere vores CO2-udledning.

Forsyningstilsynets klimaregnskab udregnes bagudrettet hvert efterår, når emissionsfaktorerne for det forgange år er fastlagt.

Greenhouse Gas Protocol (GHG)
Forsyninsgtilsynets klimaregnskabet tager udgangspunkt i den internationale standard Greenhouse Gas Protocol (GHG)som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser omregnet i CO2-ækvivalenter, fordelt på tre såkaldte scopes:

  1. Direkte udledning fra tilsynets matrikel.
  2. Indirekte udledninger relateret til tilsynets indkøb af f.eks. varme, el og køling.
  3. Værdikædeudledning, dvs. alle andre indirekte emissioner fra tilsynets aktiviteter, herunder f.eks. vareindkøb og tjenesteydelser.

GHG er en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre myndigheder og virksomheder verden over for at bestemme deres CO2-udledning. 5000-7000 virksomheder bruger dette værktøj globalt. Under 10% af dem bruger scope 3.

Du kan finde Forsyningstilsynets seneste klimaregnskaber under 'Hent fil' her på siden.