Prisstatistik 4. kv. 2016
I 4. kvartal 2016 var den gennemsnitlige samlede elpris for en forbruger med et årligt forbrug på 4.000 kWh på 232,28 øre/kWh - en stigning på 6,35 øre/kWh i forhold til 3. kvartal 2016
Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små virksomheder i Danmark. Elprisen består af en række elementer: handelsselskabets elpris, abonnement, netabonnement, nettarif, transmissionstarif, afgifter, PSO og moms.
Den samlede elpris varierer mellem de forskellige netområder, pga. forskelle i nettariffer og netabonnement. Elprisen varierer også mellem de over 200 elproduk-ter, som forbrugerne kan vælge imellem og mellem Øst- og Vestdanmark.