Forsyningstilsynet sender herved Energinets reviderede metode i offentlig høring til brug for tilsynets vurdering af, om tilsynet kan godkende den anmeldte metode.
Der er tale om en metode, som på flere punkter er ændret i forhold til den tidligere metode for tarifering af energiøproducenter, som Energinet den 13. oktober 2023 har anmeldt til tilsynets godkendelse, men trukket tilbage.
Følgende materiale er vedlagt høringen og kan findes her på siden:
- Tarifering af energiøproducenter tilsluttet Energiø Bornholm – metode (revideret juli 2024)
- Metodebeskrivelse for tarifering af energiøproducenter tilsluttet Energiø Bornholm
Indsendelse af høringssvar
Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til den anmeldte metode pr. digital post via kontaktoplysningerne her på siden. Høringssvar bedes venligst adresseres til Louise Mary Nielsen og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 24/01543.
Høringsfristen er blevet forlænget fra den 12. august 2024 til den 19. august 2024 kl. 08:00. Bemærk venligst, at denne fristforlængelse er endelig og ikke vil blive forlænget yderligere
Forsyningstilsynet opfordrer interesserede til at fokusere deres høringssvar på forhold, der vil kunne være relevante for tilsynets vurdering af, om metoden kan godkendes. Tilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af metoden forholde sig til navnlig de kriterier, der fremgår af elforsyningslovens § 73, stk. 1, og elmarkedsforordningens artikel 18. Bemærk, at der forventeligt vil træde en ny § 18 i elmarkedsforordningen i kraft den 16. juli 2024. Den nye bestemmelse vil kunne findes på EUR-lex her.