Høring over udkast til Forsyningstilsynets afgørelse om fastsættelse af tillæg til pris på konkursprodukter for el i 2025

08-11-2024

Frist: 22. november 2024

Forsyningstilsynet skal inden den 1. december hvert år fastsætte et tillæg til spotprisen, som bl.a. bruges til sikring af uafbrudte leverancer til elforbrugerne i tilfælde af en elhandelsvirksomheds konkurs.

Forsyningstilsynet har udarbejdet et udkast til afgørelse om fastsættelse af tillæg til pris på konkursprodukter for 2025.

Indsendelse af høringssvar

Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til udkastet senest den 22. november 2024 pr. Digital Post via enten virk.dk eller borger.dk. Høringssvar bedes venligst adresseres til Sofie Styrbæk Bringstrup og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 24/02060.