Høring af N1s anmeldelse af midlertidig og begrænset metode til anskaffelse af reaktiv effekt

17-10-2024

Frist: 6. november 2024

Forsyningstilsynet sender hermed N1s ”anmeldelse af midlertidig og begrænset metode til anskaffelse af reaktiv effekt” i høring.

Elnetselskabet N1 (N1) har anmodet om forsyningstilsynets godkendelse af midlertidig og begrænset metode vedrørende køb af reaktiv effekt fra el-producenter i stedet for selv at skabe den reaktive effekt. Metoden planlægges indført ved 3 specifikke udvekslingspunkter mellem transmissionsnettet og N1s distributionsnet, og N1 har søgt om at måtte bruge denne metode midlertidigt i op til 5 år.

Følgende materiale er vedlagt høringen og kan findes under ’Hent filer’ her på siden:

  • N1s anmeldelse af midlertidig og begrænset metode til anskaffelse af reaktiv effekt

Indsendelse af høringssvar

Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til N1s anmeldelse senest onsdag den 6. november 2024 pr. digital post via kontaktoplysningerne her på siden. Høringssvar bedes venligst adresseret til Morten Ligaard og påført Forsyningstilsynets journalnummer 24/01721.

Forsyningstilsynet opfordrer interesserede til at fokusere deres høringssvar på forhold, der vil kunne være relevante for tilsynets vurdering af, om anmeldelsen om metodeændring kan godkendes.

Om anmeldelsen

I forbindelsespunkterne mellem transmissions og distributionsnettet skal udvekslingen af reaktiv effekt ligge inden for bestemte grænseværdier fastsat i TF 2.1.3 af TSO (Energinet), hvor den nuværende fastsatte grænseværdi er +/- 15 MVAR. Anskaffelsen af reaktiv effekt er en ikke frekvensrelateret systembærende ydelse.

I anmeldelsen ansøger N1 om i op til 5 år, i 3 specifikke udvekslingspunkter mellem deres distributionsnet og transmissionsnettet, at kunne købe reaktiv effekt fra el-producenter.  N1 forventer metoden med at købe reaktiv effekt i visse tilfælde kan være en billigere løsning end den nuværende metode hvor de selv genererer den.  

N1 fremsendte anmeldelsen den 11. oktober 2024 til Forsyningstilsynet.