Datasikkerhed

Persondatapolitik for Forsyningstilsynets myndighedsopgaver

Indsamling og behandling af dine personoplysninger

Når du henvender dig til Forsyningstilsynet, behandler vi dine personoplysninger med det formål at vejlede dig og besvare dine henvendelser. Vi indsamler og behandler også personoplysninger, når vi sagsbehandler og varetager vores myndighedsopgaver. Oplysningerne kan også bruges til at foretage en entydig identifikation af dig.

Læs om Forsyningstilsynets opgaver

Forsyningstilsynet kan også modtage eller indhente personoplysninger fra andre myndigheder, virksomheder eller borgere. Formålet med behandlingen, behandlingsgrundlaget mv. vil som udgangspunkt stadig være det samme, som beskrevet oven- og nedenfor.

De personoplysninger, som Forsyningstilsynet typisk vil behandle kan variere, og afhænger først og fremmest af, hvilke personoplysninger du sender til os. Personoplysninger kan bl.a. være:

  • Navn
  • E-mail-adresse
  • Adresse
  • CPR-nummer
  • Telefonnummer
  • Personoplysninger i fakturaer
  • Andre kontaktoplysninger
  • Oplysninger om et givent forløb, evt. inklusiv fortrolige eller følsomme personoplysninger

Vi opfordrer alle borgere, som henvender sig til os, i videst muligt omfang at undgå at sende følsomme og fortrolige oplysninger, medmindre dette er nødvendigt for den pågældende sag.

Modtager andre dine personoplysninger?

Forsyningstilsynet videregiver som udgangspunkt ikke dine oplysninger til tredjeparter, medmindre Forsyningstilsynet på forhånd har modtaget dit samtykke. Forsyningstilsynet kan ydermere videregive dine oplysninger, hvis det følger af lov, herunder regler om aktindsigt til offentligheden efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, samt regler om partsaktindsigt og videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed efter forvaltningsloven.

Forsyningstilsynet overfører personoplysninger til Forsyningstilsynets databehandlere, herunder Statens It, som hoster Forsyningstilsynets Office programmer samt sagsbehandlingssystemet Public 360.

Hvem har adgang og hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Medarbejderne i Forsyningstilsynet har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din sag eller henvendelse eller nødvendigt for vores opgaver som offentlig myndighed. Dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt.

Vi gemmer dine oplysninger så længe, vi vurderer, det er nødvendigt for at kunne opfylde vores forpligtelser som offentlig myndighed og for at kunne overholde gældende lovgivning, herunder arkivloven og journaliseringspligten i offentlighedsloven.

Forsyningstilsynet er dataansvarlig - sådan kontakter du os

Forsyningstilsynet er dataansvarlig for behandlinger omfattet af denne persondatapolitik. Vores kontaktoplysninger er:

Forsyningstilsynet
Torvegade 10
3300 Frederiksværk

Telefon: 4171 5400
Hjemmeside: www.forsyningstilsynet.dk
Digital Post:
Digital Post via virk.dk
Digital Post via borger.dk

Databeskyttelsesrådgiveren

Offentlige myndigheder som Forsyningstilsynet er ifølge databeskyttelsesforordningen forpligtet til at have en databeskyttelsesrådgiver, som du også kan rette henvendelse til, hvis du ønsker vejledning om dine rettigheder i forbindelse med Forsyningstilsynets behandling af dine personoplysninger.

Databeskyttelsesrådgiveren for Forsyningstilsynet er Bibi Amina Shah, som er den koncernfælles databeskyttelsesrådgiver for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Databeskyttelsesrådgiverens kontaktoplysninger:

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Att. : ”Databeskyttelsesrådgiver”
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 7254 5741
Mail: dpo@kefm.dk

Love og behandlingsgrundlag

Formålet med Forsyningstilsynets behandling af dine personoplysninger følger af Forsyningstilsynets pligter som offentlig myndighed, herunder den forvaltningsretlige vejledningspligt, journaliseringspligten i offentlighedsloven, reglerne om aktindsigt og høring i offentlighedsloven og forvaltningsloven samt de myndighedsopgaver, der følger af de bestemmelser, som Forsyningstilsynet varetager, bl.a. i elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), c (overholdelse af retlig forpligtelse) og e (offentlig myndighedsudøvelse) samt artikel 9, stk. 2, litra a (samtykke), litra f (fastlæggelse af retskrav) samt i særlige tilfælde litra g (væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesloven 7, stk. 4.)

Her kan du finde reglerne om behandling af personoplysninger:

Databeskyttelsesloven (eksternt link)

Databeskyttelsesforordningen (GDPR) (eksternt link)

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 som udgangspunkt ret til indsigt i Forsyningstilsynets behandling af dine oplysninger.

Du har efter artikel 21 ret til at gøre indsigelse mod Forsyningstilsynets behandling af dine oplysninger.

Derudover har du efter databeskyttelsesforordningens artikel 16-18 ret til at få berigtiget, slettet eller begrænset behandlingen af oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen. Eller hvis du mener, at behandlingen ikke længere er nødvendig eller relevant for Forsyningstilsynet.

Endelig har du efter databeskyttelsesforordningens artikel 20 i visse særlige tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt ret til at få overført disse personoplysninger fra Forsyningstilsynet til en anden dataansvarlig uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder eller på Datatilsynets hjemmeside.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, skal du rette henvendelse til Forsyningstilsynet. Se vores kontaktoplysninger ovenfor.

Retten til at trække dit samtykke tilbage

Såfremt vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid vælge at trække dette samtykke tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Forsyningstilsynet på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.

Hvis du ønsker at trække dit samtykke tilbage, som du har givet i forbindelse med vores udsendelse af nyheder og nyhedsbreve til dig kan du læse mere i vores persondatapolitik for udsendelse af nyhedsbreve:

Persondatapolitik for abonnenterPersondatapolitik for abonnenter på nyhedsbreve  

Såfremt du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker dette alene den fremadrettede behandling af personoplysningerne, og dermed ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykket, inden din tilbagetrækning heraf.

Ved tilbagetrækning af samtykket stopper Forsyningstilsynet som udgangspunkt hurtigst muligt behandlingen af de personoplysninger, der behandles på grundlag af samtykket. Det gælder dog ikke, hvis Forsyningstilsynet af andre grunde fortsat skal behandle oplysningerne, men du vil i givet fald få besked herom.

 

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage over Forsyningstilsynets behandling af dine oplysninger til Datatilsynet efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 77. Du kan kontakte Datatilsynet fra din digitale postkasse på borger.dk, ved at sende en e-mail til dt@datatilsynet.dk eller via almindelig post til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby