Samlet er der indregnet henlæggelser for ca. 500 mio. kr. Der er udarbejdet en analyse af varmevirksomhedernes henlæggelser og har i den forbindelse gjort sig overvejelser om hensigtsmæssigheden af henlæggelsesreglerne.
Analysen viser, at af de virksomheder, hvor henlæggelsernes andel af de samlede omkostninger er overgennemsnitlige, er virksomheder med kommercielle ejere overrepræsenterede og kommunalt ejede virksomheder underrepræsenterede. For de forbrugerejede virksomheder er der ingen forskel. Til gengæld er der ikke nogen kommercielt ejede virksomheder, som har regelstridige henlæggelser.
De forbrugerejede virksomheder med regelstridige henlæggelser er imidlertid overrepræsenterede. Sammenhængen mellem henlæggelsernes andel af de samlede omkostninger og virksomhedernes størrelse er også blevet undersøgt. Analysen viser, at mellemstore virksomheder med relativt store henlæggelser er overrepræsenterede. Virksomhedernes størrelse ses dog ikke at have nogen særlig betydning for evnen til at overholde henlæggelsesreglerne.
Der er opstillet argumenter, der kunne tale for og imod henlæggelser. Samlet set vurderes det, at der ikke er behov for henlæggelsesreglerne, at det er samfundsmæssigt bedre, at virksomhederne finansierer deres behov for likviditet til investeringer og uforudsete udgifter gennem professionel lånoptagelse, og at de sande omkostninger hertil afspejles i varmepriserne.
Henlæggelser skjuler varmevirksomhedernes sande finansieringsomkostninger og fungerer reelt som ufrivillige rentefrie lån fra forbrugerne. Det vurderes, at virksomhederne generelt kan låne nemt og billigt fra professionelle långivere. Der er derfor rettet henvendelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med henblik på at det overvejes at afskaffe henlæggelsesreglerne.
Analysen kan hentes her