I denne analyse opgøres det samlede effektiviseringspotentiale for produktion- og transport af fjernvarme fordelt på tre effekter:
- Effekten af, at de mindre effektive fjernvarmevirksomheder kan blive lige så effektive som de mest effektive fjernvarmevirksomheder.
- Effekten af, at fjernvarmesektoren generelt kan følge med produktivitetsudviklingen i konkurrenceintensive sektorer.
- Effekten af, at fjernvarmesektoren igennem længere tid har været afskærmet for krav til effektivisering og derfor forventes at have et catch-up potentiale i forhold til øvrige sektorer.
Analysen viser i forhold til den første effekt, at der er et årligt effektiviseringspotentiale for ca. 70 pct. af sektoren på 650-1.100 mio. kr. Heraf kan der gradvist indfries i alt 390 – 650 mio. kr. med individuelle effektiviseringskrav fra 2022 til 2030.1 Der er ikke oplysninger tilgængelige til at opgøre potentialet for de resterende 30 pct. af sektoren. Med hensyn til den anden effekt, er der et årligt effektiviseringspotentiale for de ca. 70 pct. af sektoren på 430 – 870 mio. kr. fra 2022 til 2030, som kan indfries gradvist med generelle effektiviseringskrav. Det er således muligt at stille samlede årlige effektiviseringskrav for i alt 820 mio. kr. til 1,52 mia. kr. til fjernvarmevirksomhederne fra 2022- 2030. Det har ikke været muligt at opgøre størrelsen af den tredje effekt, hvorfor den ikke er indregnet i effektiviseringspotentialet.
På trods af de forsigtighedshensyn, der er taget i analysen, viser resultaterne, at der er et betydeligt effektiviseringspotentiale. Den økonomiske regulering giver ikke fjernvarmeselskaberne incitament til at realisere effektiviseringspotentialerne lige som der kan være forhindringer i den gældende sektorregulering til at realisere potentialerne. Forsyningstilsynet anbefaler på den baggrund, at der indføres indtægtsrammeregulering og effektiviseringskrav.
Analysen og dens bilag kan findes her: