Udviklingen i priser på balancemarkedet for el

30-06-2026

Denne rapport er udarbejdet som led i Forsyningstilsynets overvågning af engrosmarkedet for el.

Rapporten belyser udviklingen i priserne på balancemarkedet efter en række væsentlige markedstiltag i foråret 2025. Fokus er nærmere bestemt på udviklingen i ubalancepriser, prisspread mellem ubalanceprisen og day-ahead-prisen, volatilitet og forekomsten af prisspidser.

Rapporten har til formål at give markedsaktører og øvrige interessenter et transparent og faktuelt grundlag for at følge udviklingen på balancemarkedet. Rapporten peger på centrale tendenser og sammenhænge, men drager ikke endegyldige konklusioner om effekten af de enkelte markedstiltag, da udviklingen også kan være påvirket af andre forhold, herunder sæsonvariationer, aktiveringsvolumener, prognosefejl og modningen af nye markedsdesign.