Baltic Pipe er en ny stor forbindelse, som vil koble produktionen af gas i Norge med forbrugerne i Polen. Når forbindelsen efter planen sættes i drift den 1. oktober 2022, kommer der til at flyde markant større mængder gas gennem det internationale system. Det har bl.a. gjort det nødvendigt med en række ændringer i de fælles regler til sikring af balance og dermed stabiliteten i det dansk-svenske gassystem.
Fælles dansk-svenske balanceregler
Det er afgørende for stabiliteten og dermed sikkerheden i ethvert gastransmissionssystem, at der flyder den samme mængde gas ind, som der flyder ud. Det kaldes for systembalance. Af hensyn til både forsyningssikkerheden, konkurrencen og dermed i sidste ende forbrugerne etablerede de danske og svenske systemoperatører, henholdsvis Energinet og Swedegas, i 2019 et tæt samarbejde om udformning af fælles regler til sikring af den pågældende systembalance i en ny såkaldt dansk-svensk balancezone. Det er disse regler, som nu tilpasses den markant ændrede gasforsyningssituation efter Baltic Pipe.
Implementering i tide
Forsyningstilsynet vurderer, at de foreslåede metodeændringer lever op både til den relevante danske og europæiske lovgivning. Metodeændringerne kan derfor implementeres, når Baltic Pipe sættes i drift. Forsyningstilsynet vil i forlængelse af godkendelsen anmode Energinet om at foretage en evaluering af anvendelsen og erfaringerne med implementeringen af de godkendte metodeændringer.
Forsyningstilsynets godkendelse gælder kun for Danmark. Det er den svenske regulator, Energimarknadsinspektionen, som skal godkende metodeændringerne for Sverige.
Find Forsyningstilsynets afgørelse i afgørelsesdatabasen.
Kontakt Jacob Klok, kommunikationsrådgiver, på tlf.: 4171 5360.