Nordisk seminar om gennemsigtighed og integritet på energimarkederne afholdes virtuelt

17-11-2021

Du kan nu finde programmet for seminaret til højre på denne side. I programmet finder du også et link, hvor du kan tilmelde dig.

Forsyningstilsynet holder sammen med de andre nordiske energireguleringsmyndigheder et seminar om den seneste udvikling i arbejdet for at sikre gennemsigtighed og imødegå insiderhandel og markedsmanipulation på de internationale markeder for handel med el- og gas i EU. Forsyningstilsynet og de andre nordiske energireguleringsmyndigheder har af hensyn til situationen omkring Covid-19 besluttet at afholde seminaret virtuelt fremfor i Arlanda Lufthavn som tidligere annonceret.

Seminaret afholdes virtuelt den 10. december 2021 kl. 09.30 – 15.30.

Seminaret har fokus på EU-forordningen om gennemsigtighed og integritet på engrosenergimarkederne (REMIT) og dermed også på den seneste vedledning på området udsendt af EU-agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER). ACER, energibørser, transmissionssystemoperatører, regulerende myndigheder, markedsaktører vil være blandt oplægsholdere og paneldeltagerne.

Du kan nu finde programmet for seminaret til højre på denne side. I programmet finder du også et link, hvor du kan tilmelde dig.

Vi ser frem til et spændende seminar med interessante oplæg og gode spørgsmål og debatter.

Læs mere om REMIT: