Gennemsnitsprisen på el toppede i oktober 2022 på 500 øre. Set over et år er den samlede elpris steget med ca. 13 pct. siden 1. kvartal 2022. Det er sket med store prisudsving. Den samlede elpris varierede således mellem 311 øre/kWh og 500 øre/kWh med en gennemsnitspris på 384 øre/kWh.
I første kvartal 2023 udgjorde den rene elpris og det abonnement som forbrugeren betaler 60 % pct. af den samlede pris. Det svarer til en stigning 7 procentpoint fra 4. kvartal 2022 til 1. kvartal i 2023, hvor den tilsvarende andel var på 53 pct. af den samlede pris. Stigningen i andelen af den rene elpris og abonnement skyldes primært en nedsættelse af elafgiften i 2023 fra 69,7 øre pr. kWh til 0,8 øre pr. kWh.
Forsyningstilsynets kvartalsstatistik bygger på en gennemsnitlig pris, der er beregnet som et gennemsnit af prisen for de 30 mest populære elprodukter i 2021. Den pågældende beregning tager dermed ikke højde for mulige produktskift, som er foregået fra 2022 til 2023.
Læs mere og se elprisstatistikken her