”Vi stiller i årsberetningen skarpt på flere af vores tilsynsopgaver, herunder effekterne af de pristilsyn, som vi regelmæssigt foretager på varmeområdet. Et af de tilsyn medførte i 2022, at et varmeselskab ikke fik lov at sende en skatteregning på ca. 680.000 kr. videre til forbrugerne,” siger direktør for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt.
Carsten Smidt peger herudover på Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammer og effektivitetskrav for de danske elnetvirksomheder. Kravene for perioden beløb sig samlet til i alt 172.350.000 kr., som virksomhederne dermed vil kunne opkræve mindre hos forbrugerne.
Ud over øget opmærksomhed på effekterne af Forsyningstilsynets tilsynsarbejde indebar energikrisen også en øget interesse for tilsynets markedsovervågning til fordel for el-, gas-, og varmemarkedernes funktion. Det gjaldt især den unikke statistik, som tilsynet fører over udviklingen i forbrugerpriserne. Det skete især, da tilsynet den 12. maj 2022 fortalte, at der siden 4. kvartal 2021 havde været tale om en stigning i elprisen for en gennemsnitlig forbruger på ca. 18 pct. fra 272,73 øre/kWh til 321,55 øre/kWh. Det svarede til en stigning på 48,82 øre/kWh eller ca. 1.953 kr. årligt. Gennem 2022 steg prisen fra 276,4 øre/kWh i december 2021 til 426,0 øre/kWh i december 2022, hvilket var en stigning på ca. 54 pct.
Ovenstående udgør bare nogle af de mange opgaver som vi har løst i Forsyningstilsynets i løbet af 2022, og som tilsynet fortæller om i årsberetningen.
Årsberetning 2022 kan findes her
Pressekontakt Jacob Klok, tlf.: 4171 5360
Øvrige henvendelser, tlf.: 4171 5400