Forsyningstilsynet giver påbud til kommuner for manglende overholdelse af indberetningsfrist

09-12-2025

Gribskov, Herlev, Hørsholm, Rudersdal, Rødovre, Vallensbæk og Ærø kommuner har modtaget påbud fra Forsyningstilsynet efter, at de ikke har indsendt krævede revisorerklæringer vedrørende kommunal modregning inden fristen 1. september 2025.

Forsyningstilsynet har efter el-, gas- og varmeforsyningsloven til opgave at træffe afgørelser over for kommunerne om godkendelse af beløb fra modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele fra deres kommunalt ejede energivirksomheder. Til brug derfor skal kommunerne årligt indberette værdier modtaget fra kommunens energivirksomheder og sende en revisorerklæring, der bekræfter indberetningens rigtighed og fuldstændighed. Begge dele skal sendes til Forsyningstilsynet inden for frister fastsat i lovgivningen.

Påbud nødvendige

De berørte kommuner er på forhånd blevet varslet, men trods gentagne henvendelser er revisorerklæringerne udeblevet. Forsyningstilsynet vurderer, at der er tale om en overtrædelse af kravet i bekendtgørelsen på området om at sende revisorerklæringer rettidigt. Forsyningstilsynet anser derfor påbuddene som et nødvendigt skridt for at sikre, at kommunerne lever op til deres forpligtelser.

Afgørelserne til de syv kommuner kan tilgås her:

Afgørelse om påbud til Gribskov Kommune om fremsendelse af oplysninger/ dokumentation fra året 2024

Afgørelse om påbud til Herlev Kommune om fremsendelse af oplysninger/ dokumentation fra året 2024

Afgørelse om påbud til Hørsholm Kommune om fremsendelse af oplysninger/ dokumentation fra året 2024

Afgørelse om påbud til Rudersdal Kommune om fremsendelse af oplysninger/ dokumentation fra året 2024

Afgørelse om påbud til Rødovre Kommune om fremsendelse af oplysninger/ dokumentation fra året 2024

Afgørelse om påbud til Vallensbæk Kommune om fremsendelse af oplysninger/ dokumentation fra året 2024

Afgørelse om påbud til Ærø Kommune om fremsendelse af oplysninger/dokumentation fra året 2024

Pressekontakt Jacob Klok, tlf.: 4171 5360, mail: jakl@forsyningstilsynet.dk

Øvrige henvendelser, tlf. 4171 5400