Såfremt Energinet ikke undtages fra at anvende tarifrabatter, vil Energinet være tvunget til at anvende rabatter for den del af naturgassen, som udgøres af bionaturgas. Dette ville gøre det dyrere for de øvrige brugere af gastransmissionsnettet at bruge gasnettet og tilmed udgøre en voksende udfordring for de øvrige brugere. Det skyldes, at bionaturgasandelen i transmissionsnettet forventes at blive større i de kommende år. Langt størstedelen af naturgassen i det danske transmissionsnet udgøres af gas, som er i transit fra Norge og Nordsøen til Tyskland og Polen. Forsyningstilsynet lægger i sin afgørelse derfor bl.a. vægt på, at tarifrabatter ville indebære forvridning af den grænseoverskridende handel med naturgas.
Afgørelsen kan læses her
Pressekontakt Jacob Klok, tlf.: 4171 5360, mail: jakl@forsyningstilsynet.dk