Opdateret vejledning for indrapportering af intern viden (REMIT)

29-04-2026

EU’s Agentur for Samarbejde mellem Energiregulatorer (ACER) har opdateret agenturets vejledning i, hvordan markedsaktører skal indrapportere, hvad der i EU’s REMIT-regler (Europa-Parlamentets og Rådets forordning) defineres som intern viden. Opdateringen er sket i annex VII i ACER’s ”Manual of Procedures (MoP) on transaction data, fundamental data and inside information reporting” og en associeret FAQs til rapportering af intern viden under REMIT.

Opdateringen har ført til ændringer, som har fokus på en klarere terminologi, opdateringer til de såkaldte Urgent Market Messages (UMM), en uddybende vejledning til rapportering af overlappende utilgængelighedshændelser og en revideret definition af koden for det berørte aktiv. Deadline for aktørernes implementering af ændringerne er december 2026.

Læs mere på ACERs hjemmeside her

ACER gennemfører desuden en offentlig høring vedrørende en ny retningslinje for REMIT transaktionsindberetning.

Du kan tilgå høringen hos ACER her.

Pressekontakt Jacob Klok, tlf.: 4171 5360, mail: jakl@forsyningstilsynet.dk

Øvrige henvendelser, tlf. 4171 5400