Når netvirksomheder opkræver tariffer for brugen af nettet, skal det ske i overensstemmelse med tarifmetoder, som er blevet godkendt af Forsyningstilsynet. Overholdelsen af metoderne skal bl.a. sikre, at tarifopkrævningerne foregår ikke-diskriminerende, og at de er omkostningsægte. Tilsynet er således med til at sikre, at der ikke er kunder, der betaler for omkostninger, som andre kunder skal betale.
De fem netvirksomheder er henholdsvis Cerius A/S, Radius Elnet A/S, Elnetselskabet N1, Veksel A/S og Ravdex A/S, som er repræsentativt udvalgt. De godkendte tarifmetoder er baseret på Tarifmodel 3.0, samt tilslutningsbestemmelser, der fremgår af Green Power Denmarks branchevejledning for tilslutningsbestemmelser.
Forsyningstilsynet vil på baggrund af resultatet af tilsynet vurdere, om der er anledning til at udvide tilsynet til en bredere kreds af netvirksomheder. Resultatet af tilsynet vil herudover indgå i igangværende drøftelser, som Forsyningstilsynet har med Green Power Denmark i forbindelse med udarbejdelse af en afløser for Tarifmodel 3.0 når denne udløber ved udgangen af 2027.
Pressekontakt Jacob Klok, tlf.: 4171 5360, mail: jakl@forsyningstilsynet.dk
Øvrige henvendelser, tlf. 4171 5400.