Høring over udkast til bekendtgørelser om indtægtsrammeregulering af Energinet

26-11-2022

Frist: 23.11.2022

Forsyningstilsynet har udarbejdet fire udkast til bekendtgørelser om indtægtsrammer og reguleringsregnskaber for Energinet-koncernens monopolaktiviteter og myndighedsopgaver. De fire udkast sendes nu samlet i offentlig høring.

Forsyningstilsynet er ved lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indtægtsrammer og reguleringsregnskaber for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, herunder datahub, og for transmissionsselskaber.

De fire udkast til bekendtgørelser udmønter de nærmere regler i lovens bestemmelser vedr. indtægtsrammeregulering og reguleringsregnskaber. Hovedpointen med de fire nye udkast til bekendtgørelser er at opdatere den økonomiske regulering af Energinet-koncernen fra såkaldt hvile-i-sig-selv-regulering til indtægtsrammeregulering.

De fire udkast til bekendtgørelser er:

  • Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet.
  • Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed.
  • Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager datahub.
  • Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionsselskaber (gas).

Læs mere i det vedlagte materiale under 'Hent filer' her på siden.

Høringssvar og spørgsmål

Forsyningstilsynet anmoder om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 23. november 2023. Høringssvar bedes sendt som Digital Post via kontaktoplysningerne her på siden. Hvis dette ikke er muligt, kan man som alternativ sende en mail til post@forsyningstilsynet.dk.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Lauge Andréa Nobili på e-mail lara@Forsyningstilsynet.dk eller fuldmægtig Tomas Skov Lauridsen på tosl@forsyningstilsynet.dk.