Energinet har den 27. september 2023 anmeldt en tarifmetode for nettarif for TSO-tilsluttet forbrug (herefter tarifmetode) til Forsyningstilsynets godkendelse efter elforsyningslovens § 73 a. Anmeldelsen er en ændring af Energinets metoder for ”Opdeling af den systemansvarlige virksomheds tarifpuljer den 1. januar 2005” samt ”Ens eltariffer for Energinet.dk i Øst- og Vestdanmark”.
Ændringerne består af:
- En indførsel af en årlig effektbetaling via. abonnement
- Indførsel af en energitarif, som alene indeholder omkostningerne til nettab, og som vil variere med elspotprisen på timebasis
Energinet oplyser, at formålet med at indføre en effektbetaling er at sikre en bedre udnyttelse af transmissionsnettet og dermed reducere behovet for udbygning på længere sigt, idet tariffen giver incitament til ar sprede elforbruget ud over døgnet og undgå et meget højt forbrug i få timer. Hertil oplyser Energinet tillige, at en spotpris afhængig energitarif afspejler Energinets omkostninger til indkøb af nettab bedre end den nuværende enhedsenergitarif, idet nettabet indkøbes i spot- og balancemarkederne på timebasis.
Metoden finder ikke anvendelse for distributionssystemoperatører.
Energinet ønsker at tage den nye metode i anvendelse pr. 1. januar 2025, forudsat at Forsyningstilsynets godkendelse af metoden foreligger forinden.
Følgende materiale er vedlagt høringen og kan findes her på siden:
- Metodeanmeldelse – Nettarif for TSO-tilsluttet forbrug
- Tarifmetode for nettarif for TSO-tilsluttet forbrug
Indsendelse af høringssvar
Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til den anmeldte metode senest den 20. november 2023 kl. 12.00 pr. digital post via kontaktoplysningerne her på siden. Høringssvar bedes venligst adresseres til Louise Mary Nielsen og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 23/02190.
Forsyningstilsynet opfordrer interesserede til at fokusere deres høringssvar på forhold, der vil kunne være relevante for tilsynets vurdering af, om metoden kan godkendes. Tilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af metoden forholde sig til de kriterier, der fremgår af elforsyningslovens § 73, stk. 1, og elmarkedsforordningens artikel 18.
Elforsyningslovens § 73, stk. 1 er sålydende:
”De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte kategorier af netbrugere giver anledning til i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er tilladt over for elproducenter. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde over for elkunder. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter og over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer”.
Elmarkedsforordningens artikel 18 er sålydende:
”1. Afgifter, der opkræves af netoperatører for adgang til net, herunder afgifter for tilslutning til net, afgifter for brugen af net og i givet fald afgifter i tilknytning til styrkelse af net, skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Disse afgifter omfatter ikke ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger.
Uden at det berører artikel 15, stk. 1 og 6, i direktiv 2012/27/EU og kriterierne i bilag XI til nævnte direktiv, skal den metode, der anvendes til at bestemme netafgifterne, på neutral vis understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kunder og producenter og navnlig anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributionsniveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. Netafgifterne må hverken indebære positiv eller negativ forskelsbehandling af energilagring eller aggregering og må ikke virke hæmmende for egenproduktion, egetforbrug eller deltagelse i fleksibelt elforbrug. Uden at det berører denne artikels stk. 3, må disse afgifter ikke være afstandsrelaterede.
2. Tarifmetoder skal afspejle transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatører faste omkostninger og tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på både kort og lang sigt for at øge effekten, herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden, understøtte effektive investeringer, understøtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser, og samkøringslinjer.
3. Størrelsen af producenttariffer eller slutkundetariffer eller begge skal, hvor det er hensigtsmæssigt, udsende lokaliseringsbestemte signaler på EU-plan og tage hensyn til omfanget af nettab og kapacitetsbegrænsninger og investeringsomkostninger for infrastrukturen.
4. Ved fastsættelse af afgifterne for netadgang skal følgende tages i betragtning:
a) betalinger og indtægter, der skyldes ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører
b) de faktisk foretagne og modtagne betalinger samt betalinger forventet for fremtidige perioder, skønnet på baggrund af tidligere perioder.
[…]
9. For at afbøde risikoen for opsplitning af markedet forelægger ACER senest den 5. oktober 2019 en rapport om bedste praksis for metoderne for transmissions- og distributionstariffer, idet der tages hensyn til særlige nationale forhold. Den pågældende rapport om bedste praksis behandler mindst:
a) den tarifkvotient, der gælder for producenter, og tariffer for slutkunder
b) de omkostninger der skal dækkes af tariffer
c) tidsdifferentierede nettariffer
d) lokaliseringsbestemte signaler
e) forholdet mellem transmission- og distributionstariffer
f) metoder til sikring af gennemsigtighed i forbindelse med tariffastsættelse og ‑struktur
g) grupper af netbrugere, der er omfattet af tariffer, herunder, hvor det er relevant, disse gruppers kendetegn,
forbrugsmønstre og enhver tariffritagelse
h) tab i høj-, mellem- og lavspændingsnet.
ACER ajourfører sin rapport om bedste praksis mindst hvert andet år.
10. De regulerende myndigheder tager behørigt hensyn til rapporten om bedste praksis, når de fastsætter eller godkender transmissions- og distributionstariffer eller metoderne herfor i overensstemmelse med artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944.