Energinet har den 13. oktober 2023 anmeldt en metode for opkrævning af producenter tilsluttet kommende energiøer til Forsyningstilsynets godkendelse efter elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.
Energinet ønsker, at den anmeldte metode skal være et generisk produkt, som skal gælde alle fremtidige energiøer – uanset om øen i forvejen eksisterer, eller der skal bygges en ny.
Hovedelementerne i metoden består af fire typer af tariffer:
- Et tilslutningsbidrag for øproducenter
- Løbende indfødningstarif (produktionsdomineret område og fastsættes efter kriterierne i Energinets godkendte metode for producentbetaling af den 21. december 2022)
- Balancetarif for produktion (følger den allerede godkendte metode for balanceafregning – senest godkendt den 25. oktober 2021).
- Betaling af udgifter til reetablering
Tilslutningsbidraget kan betales på to måder:
- De faktiske tilslutningsomkostninger (på tilslutningstidspunktet) fordelt ud over koncessionsperioden eller støtteperioden samt betaling af Energinet Eltransmission A/S’ kapitalomkostninger
- Via en fastprisaftale samt en dertilhørende risikopræmie. Den faste pris fastsættes på baggrund af forventede omkostninger, og risikopræmien fastættes på markedsvilkår.
Energinet har oplyst, at det er Energinet som bestemmer, hvilken tilslutningsbetalingsmetode (fast prisbetaling eller ikke), som skal være gældende for de tilsluttede øproducenter. Betalingsmodellen bliver fastlagt af Energinet for hvert enkelt udbud.
Energinet har udarbejdet en fordelingsnøgle for beregning af omkostningerne til tilslutningsbetalingen. Fordelingsnøglen sker på forhånd og betales gennem hele koncessionsperioden.
Følgende materiale er vedlagt høringen og kan findes her på siden:
- Tarifering af energiøproducenter - metode
- Metodebeskrivelse for tarifering af energiøproducenter
- Bilag 1 til metoden - fordelingsnøglen
Det er dokumentet: Tarifering af energiøproducenter – metode, som Energinet har anmeldt til Forsyningstilsynets godkendelse efter elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.
Indsendelse af høringssvar
Forsyningstilsynet anmoder eventuelle interesserede om at indsende bemærkninger til den anmeldte metode senest den 12. februar 2024, kl. 12.00, pr. digital post via kontaktoplysningerne her på siden. Høringssvar bedes venligst adresseres til Louise Mary Nielsen og påføres Forsyningstilsynets journalnummer 23/02283.
Forsyningstilsynet opfordrer interesserede til at fokusere deres høringssvar på forhold, der vil kunne være relevante for tilsynets vurdering af, om metoden kan godkendes. Tilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af metoden forholde sig til de kriterier, der fremgår af elforsyningslovens § 73, stk. 1, og elmarkedsforordningens artikel 18.
Elforsyningslovens § 73, stk. 1 er sålydende:
”De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte kategorier af netbrugere giver anledning til i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er tilladt over for elproducenter. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde over for elkunder. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter og over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer”.
De relevante dele af elmarkedsforordningens artikel 18 i forhold til den anmeldte metode er sålydende:
”1. Afgifter, der opkræves af netoperatører for adgang til net, herunder afgifter for tilslutning til net, afgifter for brugen af net og i givet fald afgifter i tilknytning til styrkelse af net, skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Disse afgifter omfatter ikke ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger.
Uden at det berører artikel 15, stk. 1 og 6, i direktiv 2012/27/EU og kriterierne i bilag XI til nævnte direktiv, skal den metode, der anvendes til at bestemme netafgifterne, på neutral vis understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kunder og producenter og navnlig anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributionsniveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. Netafgifterne må hverken indebære positiv eller negativ forskelsbehandling af energilagring eller aggregering og må ikke virke hæmmende for egenproduktion, egetforbrug eller deltagelse i fleksibelt elforbrug. Uden at det berører denne artikels stk. 3, må disse afgifter ikke være afstandsrelaterede.
- Tarifmetoder skal afspejle transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatører faste omkostninger og tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på både kort og lang sigt for at øge effekten, herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden, understøtte effektive investeringer, understøtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser, og samkøringslinjer.
- Størrelsen af producenttariffer eller slutkundetariffer eller begge skal, hvor det er hensigtsmæssigt, udsende lokaliseringsbestemte signaler på EU-plan og tage hensyn til omfanget af nettab og kapacitetsbegrænsninger og investeringsomkostninger for infrastrukturen.
- Ved fastsættelse af afgifterne for netadgang skal følgende tages i betragtning:
- a) betalinger og indtægter, der skyldes ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører
- b) de faktisk foretagne og modtagne betalinger samt betalinger forventet for fremtidige perioder, skønnet på baggrund af tidligere perioder.
[…]
- For at afbøde risikoen for opsplitning af markedet forelægger ACER senest den 5. oktober 2019 en rapport om bedste praksis for metoderne for transmissions- og distributionstariffer, idet der tages hensyn til særlige nationale forhold. Den pågældende rapport om bedste praksis behandler mindst:
- a) den tarifkvotient, der gælder for producenter, og tariffer for slutkunder
- b) de omkostninger der skal dækkes af tariffer
- c) tidsdifferentierede nettariffer
- d) lokaliseringsbestemte signaler
- e) forholdet mellem transmission- og distributionstariffer
- f) metoder til sikring af gennemsigtighed i forbindelse med tariffastsættelse og ‑struktur
- g) grupper af netbrugere, der er omfattet af tariffer, herunder, hvor det er relevant, disse gruppers kendetegn,
forbrugsmønstre og enhver tariffritagelse
- h) tab i høj-, mellem- og lavspændingsnet.
ACER ajourfører sin rapport om bedste praksis mindst hvert andet år.
- De regulerende myndigheder tager behørigt hensyn til rapporten om bedste praksis, når de fastsætter eller godkender transmissions- og distributionstariffer eller metoderne herfor i overensstemmelse med artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944.”
Forsyningstilsynet forventer, at en ændring af elmarkedsforordningen vil blive vedtaget træde i kraft i løbet af foråret 2024, herunder med en ændring af bl.a. artikel 18.